Det islandske musik-ikon Björk giver til sommer sin første koncert i Aarhus i 25 år. Hun gæster NorthSide i 2018, hvor hun er annonceret som et af festivalens hovednavne, som allerede tæller rockstjernerne Queens of the Stone Age, The National og Father John Misty.

Björk udgav sit første album som 12-årige og har i gennem fire årtier cementeret sig selv som en opfindsom, udfordrende og kreativ kunstner, der konstant fastholder sin aktualitet. Den islandske sangerinde vender igen tilbage til Danmark i 2018 med sin første danske koncert i seks år - og den første i Aarhus i 25 år siden hun spillede under Aarhus Festuge i 1993.

Siden den 51-årige Björk spillede med i den islandske pop-gruppe 'The Sugarcubes' har hun med sin solokarriere hittet med sange som 'Human Behaviour', 'Army of Me', 'It’s Oh So Quiet' og 'Bachelorette'. Björk er i slutningen af november også aktuel med kærlighedsalbummet 'Utopia'.

Hun har tryllbundet millioner af mennesker med sin alternative og eksperimentele musik og har gang på gang sparket benene væk under musikanmeldere og publikum med flere af hendes danske optrædener. I 1994 havde Björk sin Roskilde-debut på Hvid-scene og har siden høstet både fem- og seksstjernede anmeldelser efter sine optrædener på Orange Scene i både 2003 og 2012.

Björk har også spillet hovedrollen i Lars von Triers film 'Dancer in the Dark' fra 2000, der sikrede hende en pris i Cannes for Bedste Skuespillerinde. I slutningen af oktober trak den islandske sangerinde dog andre overskrifter verden efter, efter hun i et indlæg på Facebook berrettede om sine oplevelser i filmens verden, der drejede sig om sexchikane fra en dansk filminstruktør. Björk nævner ikke navnet på den angiveligt nærgående instruktør, men har kun haft hovedrollen i én film, hvilket er 'Dancer in the Dark'. Lars Von Trier har dog afvist at beskyldningerne skulle være rettet mod ham.