Den italienske sangerinde Ornella Vanoni er død i en alder af 91 år.

Det skriver Reuters.

Vanoni, der har solgt mere end 55 millioner albums, blev især kendt uden for Italien for hendes nummer 'L'appuntamento'.

Sangen, der har 73 millioner afspilninger på Spotify, var med på soundtracket til Steven Soderberghs blockbuster-film 'Ocean's Twelve' fra 2004, hvor George Clooney, Brad Pitt, Matt Damon, Catherine Zeta-Jones og Julia Roberts er på rollelisten.

Også i den danske Netflix-film 'Toscana' med Anders Matthesen, Ghita Nørby og Christopher, er Vanonis sang med.

Hjemme i Italien var Ornella Vanoni en stjerne siden 1960erne – blandt andet på teaterscenen i Milano.

Vanoni blev slået til ridder i Italien i 1993.

Hun efterlader sig sin søn Cristiano og to børnebørn.