Onsdag nat opstod der en del tumult og kaos på Smukfest, da de omtrent 50.000 festivalgæster gerne ville væk fra pladsen efter Justin Biebers koncert.

Flere meldte om besvimelser og vold mod frivillige, da menneskekaosset stod stille på grund af afspærringer, da flere havde valgt at gå på vejene, fremfor at tage shuttlebusserne mod campingområderne.

Derfor måtte kørslen bremses, hvilket igen forværrede trængslen.

»Vi kom desværre ud i, at en del af vores gæster ikke fulgte vores anvisninger og brød igennem vores afspærringer og begyndte at gå ude på Horsensvej« forklarer Thomas Rydahl, der er sikkerhedschef på Smukfest.

Ifølge en gæst på festivalen var det en ubehagelig oplevelse at komme fra onsdagens koncerter. Folk forsøgte at kravle over hegnet og gik på vejene for at komme hjem. Foto: Privat
Ifølge en gæst på festivalen var det en ubehagelig oplevelse at komme fra onsdagens koncerter. Folk forsøgte at kravle over hegnet og gik på vejene for at komme hjem. Foto: Privat
Vis mere

Tumulten endte desværre ud i flere episoder med vold mod festivalens frivillige, bekræfter sikkerhedschefen overfor B.T.

»Det er rigtigt, at vi har frivillige herude, som er blevet spyttet i hovedet, er blevet slået på, har fået kastet ting efter sig, fordi de egentligt bare prøver at hjælpe vores gæster med at komme godt hjem herfra. Det er jeg meget ærgerlig over, at det er foregået på den måde.«

Smukfests talsperson Søren Eskildesen forsikrer desuden, at de givne frivillige er blevet identificeret og har fået hjælp.

Politiet blev dog ikke kaldt ind til nogen af episoderne inde på pladsen, fortæller viceinspektør for Sydøstjyllands Politi, Stig Simonsen, til B.T.

Canadiske Justin Bieber lukker bøgescenerne på Smukfest, Skanderborg, onsdag den 3. august 2022.
Canadiske Justin Bieber lukker bøgescenerne på Smukfest, Skanderborg, onsdag den 3. august 2022. Foto: Helle Arensbak
Vis mere

Men han kan bekræfte, at der var en enkelt episode afledt af køkaosset, der fik politiet involveret.

»Vi håndterede et par stykker politimæssigt. Der var lidt ude ved busserne efter koncerten. Der var nogen, der ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt, som vi tilbageholdt,« forklarer Stig Simonsen.

Sikkerhedschef Thomas Rydahl kan uddybe, at det drejede sig om tre personer, som samtidig fik klippet deres armbånd ind til festivalen.

»Det var nogen, som valgte overhovedet ikke at efterkomme, hvad der blev sagt, også da de fik hjælp fra vores gode samarbejdspartnere i politiet. Det endte med, at de blev anholdt af politiet, og dermed fik de også klippet deres armbånd, for det grænsede sig til vold mod vores frivillige.«

Canadiske Justin Bieber lukker bøgescenerne på Smukfest, Skanderborg, onsdag den 3. august 2022. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Canadiske Justin Bieber lukker bøgescenerne på Smukfest, Skanderborg, onsdag den 3. august 2022. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix) Foto: Helle Arensbak
Vis mere

Derudover har flere festivalgæster meldt til B.T., at folk besvimede i de trænge menneskemængder.

Det har sikkerhedschef Thomas Rydahl dog ikke fået nogen tilbagemeldinger om.

»Men det er klart, at med den fugtighed og varme, så kan det godt føles rigtigt ubehageligt, så der er nogle gæster, der har haft en ubehagelig oplevelse, og det beklager jeg dybt,« lyder det fra sikkerhedschefen.

Fra Smukfests side er man dog overbevist om, at et lignende kaos ikke kommer til at opstå igen.

»Nu er folk landet, og musikprogrammet er designet efter det, så vi kommer til at se et andet aktivitetsniveau,« forklarer sikkerhedschef Thomas Rydahl, der bakkes op af talsperson Søren Eskildsen.

»Vi har en helt klar forventning om, at en lignende udgangssituation på pladsen ikke vil gøre sig gældende de næste dage. Vi havde en meget, meget stor koncert, der sluttede, og alle folk var jo trætte og ville hjem efter det.«

Politiet forklarer da også, at aftenen forløb »inden for det, vi kan forvente med så mange mennesker og en del alkohol.«

Derfor er løsningen også den samme, hvis der igen skulle opstå problemer med festivalgæster, der tager turen hjem på gåben på vejen og sænker festivalgæsternes vej væk fra pladsen.

»Men selvfølgelig har vi et ekstra fokus på, at vi skal opretholde vores shuttlebusdrift, og hvis ikke vi kan det, så må vi tilbyde vores gæster, at de bliver nødt til at gå i stedet for,« slutter Smukfests sikkerhedschef.