Da han den morgen blev vækket, var det af en lyd, han havde håbet, han aldrig skulle høre.

Lyden af eksplosioner. Tæt på.

Med det samme stod det klart for Oleg Psyuk, hvad der var sket: Russernes krig i Ukraine var gået i gang.

To dage forinden havde han ellers fået en god besked. Sammen med resten af sit band, Kalush Orchestra, var han blevet tilbudt at repræsentere sit hjemland i dette års Eurovision.

Oleg Psyuk ses her under en optræden før Eurovision.
Oleg Psyuk ses her under en optræden før Eurovision. Foto: Paul Bergen
Vis mere

Men på få sekunder midt i nattemørket 24. februar, hvor Vladimir Putin sendte de første tropper og skød de første missiler afsted over grænsen til nabolandet, forsvandt alle tanker om sangkonkurrencen langt væk.

»Det værste af det hele er, når du i nyhederne ser, at din ven eller din klassekammerat er død. Det er virkelig en dårlig følelse,« fortæller den 27-årige ukrainske rapper, der står i spidsen for bandet, i et skriftligt interview med B.T.

»Jeg er sikkert ikke velformuleret nok til at udtrykke alle disse følelsesmæssige oplevelser lige nu. Der er bare en konstant følelse af stress, men du vænner dig til det. Jeg tror, kontrasterne vil kunne mærkes, når krigen er slut.«

I to og en halv måned er russernes angreb nu regnet med over det ukrainske landskab.

»Der er sådan en følelse af ængstelighed. Men måske er jeg blevet mere vant til den. Og det er ikke kun mig, der er det,« siger han og fortsætter:

»Der var mange eksplosioner, og du ved ikke, hvilket hus det vil ramme. Du vågner og ved ikke, om din familie er i live.«

Da det hele gik i gang, befandt Oleg Psyuk sig i hovedstaden, Kyiv. Han endte med at flygte ud af byen og køre til hjemstavnen Kalush, som hans band er opkaldt efter.

Der meldte han sig som frivillig og begyndte at pakke forsyninger og sende dem videre til de steder, der havde brug for det, og hjælpe folk, der ville flygte helt ud af landet.

Foto: Kalush Orchestra/Handout via REUTERS
Vis mere

Samtidig udsendte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, et dekret om, at alle mænd mellem 18 og 60 år skulle blive i landet og forsvare det.

Så selvom Eurovision ikke var det, der fyldte mest hos ham eller resten af bandet lige der, gjorde det sandsynligheden for, at de kunne komme af sted til italienske Torino, hvor showet afholdes i år, endnu mindre.

Alligevel står de her nu. På italiensk grund. Med en særtilladelse til at forlade landet i bagagen.

I stedet for at kæmpe i hjemlandet har de i stedet taget en ny mission på sig:

»Vores mission i konkurrencen er at være det ukrainske folks stemme,« forklarer Oleg og kalder det 'et stort ansvar'.

»Det er gennem vores handlinger, at vi kan være brugbare for vores land. Gennem vores musik er vi i stand til at formidle et budskab til det enorme Eurovision-publikum. Det er vores måde at være nyttige for vores land på,« tilføjer han.

Men der stopper det ikke.

Her ses Kalush Orchestra posere med ukrainske flygtninge i Jerusalem 5. april.
Her ses Kalush Orchestra posere med ukrainske flygtninge i Jerusalem 5. april. Foto: AMIR COHEN
Vis mere

For de står der også for at hjælpe det ukrainske folk:

»Vi ønsker at vise ukrainerne på Eurovision-aftenen, at de ikke er alene. At hele Europa ser os kæmpe i denne brutale krig og støtter os. At der ikke er nogen anden vej, end at vi vil vinde,« forklarer Oleg.

Selvom de ser det som 'et stort ansvar' at skulle repræsentere deres land på den måde, er det dog ikke nemt at være midt i Eurovision-boblen med konfetti, glitter og vindmaskiner – i stedet for at være derhjemme:

»Hver dag er vi selvfølgelig bekymrede for vores familier og venner. Vi ringer og skriver til dem hver dag på sociale netværk,« forklarer Oleg og fortæller, at de lige nu kun venter på én ting:

»At denne krig slutter, og fred igen vil blive genoprettet i Ukraine.«

Derfor tænker de heller ikke så meget over, at de med deres sang – 'Stefania' – af bookmakere er udpeget som dette års storfavoritter til at løbe med sejren.

»Når det kommer til konkurrencen, så vil jeg selvfølgelig gerne vinde. Ikke for vores gruppe, men for alle ukrainere. Støtte til vores land er vigtigt lige nu på alle mulige måder,« siger han.

Når lysene i arenaen i Torino slukkes, efter finalen er blevet afholdt på lørdag, ved Oleg også allerede nu, hvad han skal:

»Efter konkurrencen skal vi alle vende tilbage til Ukraine,« siger han og tilføjer:

»Og så får vi at se, hvad der sker.«