Christoffer Semelius spiller ikke rigtig noget instrument, og han synger ifølge ham selv heller ikke særlig godt. Alligevel storhitter den 34-årige danskers musik i en række asiatiske lande.
»Jeg er god til at finde på koncepter og små hooks (omkvæd eller musikalske temaer, red.), og så arbejder jeg meget med svenske sangskrivere, der jo ofte har et helt fænomenalt popsangsprog. Det er noget, der går hjem i Sydkorea og Japan,« forklarer Christoffer Semelius, der oprindeligt er fra Vejle, men de seneste fire år har boet i Los Angeles i Californien.
Med sin computer som omdrejningspunkt skriver og producerer han iørefaldende popmusik, der især bliver indspillet af markante navne inden for K-pop og J-pop (de gængse forkortelser for henholdsvis koreansk og japansk pop, red.).
Genrerne byder typisk på drenge- eller pigegrupper, som med et solidt maskineri i ryggen fremstår gennemkoreograferede i alt lige fra deres pletfri styling til deres velsmurte musikvideoer og letspiselige singler.
Når Christoffer skriver til de asiatiske popkometer, foregår det på engelsk. Derefter bliver teksterne oversat af lokale tekstforfattere, og de seneste år er hans sange blevet indspillet af fænomener som Super M, GOT7, TAEMIN, SixTONES og pigegruppen Red Velvet.
Sidstnævnte vandt i 2019 en såkaldt Asian Music Award i kategorien 'Song of the Year' for en sang, Christoffer havde skrevet, og som til dato er afspillet mere end 42 millioner gange alene på YouTube. I den forgangne uge kunne han så føje endnu et storhit til sit cv, da et af hans numre med det koreanske boyband Treasure strøg til tops på de japanske hitlister.
Selvom rækken af kunstnernavne måske ikke siger gennemsnitsdanskeren så meget, er der tale om milliardforretninger baseret på kæmpe fanskarer og et svimlende salg af dvd'er, koncertbilletter, merchandise og ikke mindst plader. For i modsætning til resten af verden, hvor pladesalget er dalet, i takt med at de digitale musiktjenester er vokset, er salget af fysiske album og singler stadig stort i Korea og Japan.
Christoffer Semelius griner småforlegent ved spørgsmålet om, hvor mange solgte plader hans sange egentlig har optrådt på.
»Jeg ved det faktisk ikke, men gennem årene er det nok blevet til en 15-20 millioner stykker i alt,« siger han, da vi møder ham over et par kaffekopper i et musikstudie i Los Angeles. Stedet er ejet af det publishing-firma, der sørger for at afsætte hans sange til internationale kunstnere, og overalt på væggene pynter guld- og platinplader, der fortæller om firmaets succesfulde sangskrivere og producere.
Et par af de ophængte anerkendelser bevidner også om Christoffers storhittende sællerter, men for ham er det hverken guld- eller platinplader, der har betydning. Han bliver til gengæld rørt, når han støder på optagelser fra udsolgte stadionkoncerter.
»Når jeg ser mine sange blive fremført foran 20, 30 eller 80.000 mennesker, der skriger eller vifter med lysrør … Det er en ret overvældende følelse,« lyder den beskedne beskrivelse fra danskeren, der i sin tid ikke anede, hvad han ville, da han forlod gymnasiet.
Efter et par års famlen begyndte han på en produceruddannelse i Sverige med planen om at blive lydtekniker. Men under studiet var der sangskrivning på skemaet, og det var her, han – med fare for at lyde klichéfuld – fandt sin melodi.
Hvor han siden begyndelsen af sin karriere for mere end 10 år siden altid selv har haft fokus på det asiatiske marked, kan han tydeligt mærke, hvordan K-pop og J-pop også har fået fodfæste i de vestlige lande.
»Når jeg for fire år siden præsenterede musik for amerikanske pladeselskaber, var de fuldkommen ligeglade med, hvad jeg lavede af K-pop. Men nu er de pludselig meget interesserede, simpelthen fordi det sælger plader.«
