Nephew på konfrontationskurs med politikerne og musikalsk i storform på 'DanmarkDenmark'.
Nephew har måske nok på de hidtidige album haft kortet til guldminens moderåre, men på det fjerde og nye 'DanmarkDenmark' rammer de den for alvor.Den anderledes mørkttonede, melankolske og seriøst vredladne tone. Det klæder Nephew, og det klæder den på det nærmeste irriterende talentfulde Simon Kvamm, at han og bandet har ladet den sædvanlige selv-underminerende danske selvironi fare og denne gang tager dragen ved halen.
Sviende sarkasme er der så masser af, men så er vi også ude i noget helt andet.
'Jeg er decideret træt af pis!' som Simon sviende smælder igennem på albummets åbningsnummer 'D.T.A.P.'
Træt af middelmådigheden
Simon er træt af det borgerlige Danmarks middelmådighed.
Træt af et samfund hvor det er politikernes skyld, når det går godt, men folkets, når det ikke gør.
Han er træt af, at danskerne ikke går til modangreb mod et samfund, som hylder den dér middelmådighed og den deraf følgende mellemfolkelige tornerose-søvn som grundlæggende værdier.
Masser af ørehængere
Og Simon er ikke mindst træt af, at han ikke selv kan sige sig fri for at være én af de danskere.
Man kan være enig med Simon Kvamm eller ej, men det er f... godt gået.
Vågn så og stå op for dine flag nej det går bare ikke at stoppe og bare stå af du kan ikk’ bare stå af , som det hedder i 'Sov for satan, mand!'
Musikken følger så fornemt med teksternes indignerede, konfronterende natur.
Der er masser af ørehængere på 'DanmarkDenmark', men Nephews attack mellem bastardiseret synthpop, Rammstein og AC/DC har i høj grad taget turen fra poplyset og ind i den hårde rocks mørke denne gang.
Søren Arnholt og Kasper Toustrup på henholdsvis trommer og bas lægger en bund så massiv, at man kunne arrangere en danseopvisning for fordrukne elefanter på den, Simon Kvamm og René Munks keyboard-anslag er lige så ildevarslende, som de er velanbragte, mens Kristian Riis kan kunsten at spille guitar, så både det stemningsladede og rockens frontalangreb bliver tilgodeset.
Der er nu engang ikke noget som et rockband, der spiller med selvtillid og dertil fuldt bevidst er inde på en konfrontationskurs, som måske nok kan koste nogle skrammer. Hvad betyder krigs-ar, når man kan stille dem til skue med stolthed? Nemlig!
Fremragende, Kvamm og co.!
Wake-up call grundlovsdag
Så vi ringer til receptionisten og bestiller et wake-up call til grundlovsdag 5. juni. Vi får det nemlig alligevel – og det hedder 'DanmarkDenmark'.
