- Jeg har nok miserable sange til at holde flere timer i det her vejr, lød det fra hovedpersonen. Og i det mindste har han da selvironi, den gode James Blunt. For han har sandelig ret.

Den britiske soft-rocker og tude-singer-songwriter per exellence leverede torsdag aften på Rosenborg Exercerplads i Kongens Have i København en omtrent lige så kønsløs koncert, som vejret var dårligt. Og det var skidt!

For nok havde koncertarrangøren sørget for et talstærkt publikum og hygge-nygget lounge-stemning foran scenen.

Men James Blunts koncert blev alvorligt skæmmet af både hundredevis og atter hundredevis af billige golfparaplyer i den silende, danske sommerregn og af et decideret søvnigt orkester samt en hovedperson, der kun i glimt forsøgte at leve op til den enorme succes, han fik kanoneret sig selv ind på musikhimlen med i midten af sidste årti.

Godt nok kan hverken undertegnede anmelder eller et dansk skybrud tage den forførende og knivskarpe stemme fra briten. En stemme han bedårede 12 mio. (primært) kvindelige pladekøbere med på det udmærkede debutalbum ‘Back to Bedlam’. Men efter hans forsøg på at overvinde et regnvådt koncertpublikum kan det tørt konstateres: Det lykkedes ikke i Kongens Have.

I stedet druknede Blunts vage forsøg på at underholde i takt med, at en stor del af publikums goodwil forsvandt, da de i løbet af koncerten stille sivede mod udgangen. Og det var, som om stjernen godt vidste det, da han undervejs i koncerten gjorde et forkrampet forsøg på at crowdsurfe blandt publikums drivvåde (og ganske spidse, skulle man mene) paraplyer. Friskt forsøgt, men... nej.

Musikalsk gjorde Blunt derimod absolut ingen anstrengelser. Desværre.

Særligt de ellers stærke ‘Wisemen’ og ‘Billy’ fra debutpladen forblev anonyme og uden bid eller nerve fra både Blunt selv, men så sandelig også fra de fem uengagerede musikere, den tidligere kaptajn i den britiske hær havde under sin kommando denne aften.

Den militære baggrund forblev i øvrtigt i skyggen i modsætning til, hvad der har været tilfældet ved andre koncerter. Og det kan undre, da militærveteranen faktisk ligger inde med flere solide viser om sin tid i bl.a. Kosovo.

I stedet blev der givet plads til verdenshits som ‘Goodbye my Lover’ og ‘You’re Beautiful’, der godt nok høstede bifald. Men ejheller blev mindeværdige oplevelser.

Kun det sidste kvarter af den 80 minutter lange koncert løftede sig mod noget, der også vil kunne huskes om 48 timer.

Og på anakronistisk vis blev det selvfølgelig under det eneste upbeat-pas, den 37-årige kvindebedårer havde med til publikum.

Sangene ‘I’ll be Your Man’ og ‘1973’, som også lukkede koncerten fik med lidt mere dur end mol og en anelse (bare en anelse) spilleglæde sat et acceptabelt punktum for en ellers trist oplevelse.