På forhånd ved man, at Forums akustik kan forvandle selv den mest højpotente og forkromede soul til en gang SOSU-assistent-sandalfunk. Med al respekt for nævnte erhvervsgruppes fodbeklædning.
Her til aften gjorde R&B vidunderdrengen Pharrell Williams sit bedste til at få en fest ud af det i det forkætrede Forum.
Efter omtrent halvanden times tid forlod jeg hallen - med reel risiko for aquaplaning i de mange liter kondensvand, der altid lægger sig på gulvet i den tidligere cykelhal - med det uforlignelige hit 'Happy' i ørerne. Godt for det. Det solbrændte Motown-forelskede superhit var koncertens eneste rigtige højdepunkt. Med konfetti og hvad har vi.
For indtil da havde Pharrells koncert mest været en hit på hit-jukeboks.
Se billederne: Da Pharrell indtog Forum
Pharrel Williams blev muligvis først for alvor blevet kendt i den brede danske offentlighed i 2013 efter sin medvirken på årets to største hit, 'Blurred Lines' med Robin Thicke og Daft Punks 'Get Lucky'.Indtil da har hans CV været direkte imponerende. Han kan med rimelighed betegnes som en af dem, der har defineret lyden af milleniums R&B og hiphop. Som medproducer for bl.a. Mariah Carey, Britney Spears, Janet Jackson, Snoop Dogg, Gwen Stefani, Nelly, Justin Timberlake, Jay-Z.
Som medlem af rap/rock-gruppen N.E.R.D.
Det begyndte med Daft Punks skarpslebne robot-funky 'Lose Yourself At Dance', efterfulgt af en lille håndfuld numre fra soloalbummet 'Girl', der udkom i forsommeren.
Radiohittet 'Marilyn Monroe' - en arketypisk, smooth WIlliams-produktion, hvor pop og R&B mødes i et udtryk, der bedst kan betegnes som sexet.
Dét nummer står frem med versaler på blokken - med tilføjelsen 'endelig lyd på Williams vokal'. Hans falset er i forvejen spinkel, og var svær at høre den første halve times tid. Williams vokal minder om en lys udgave af musikalske bedstefædre som Smokey Robinson og Curtis Mayfield.
Som solist er Pharrel Williams et paradoks. Han talte varmt om kærlighed, om at stå op imod had - og om fred i Mellemøsten. Han medbringer et direkte respektindgydende hit-katalog i rejsetasken. Men han er noget af et pokerfjæs, mens han bevæger sig rundt på scenen, omgivet af dansetruppen DearBaes (en af dem hed Mette (!)). Underligt fraværende og reserveret midt i det flydende funk-hurlumhej.
Barberet ned i koncertformat, er der ligeså meget old school Prince- funkadelity, soul sågar over bandet, trommer, bas, guitar og keyboards. Det lød såmænd ikke helt skævt, men bedst i numre som de nævnte, tre N.E.R.D.-numre og f.eks. Snoop Doggs 'Drop It Like It's Hot', der var aftenens første store crowd pleaser. Mens et nummer som 'Blurred Lines' helt mistede sin diabolske storhed. Og en alt for kort version af 'Get Lucky' med en noget tung guitarist, der ikke når Nile Rodgers til rastafari-krøllerne.
Set ud fra publikums synspunkt formede en stor del af koncerten sig givetvis som en hyldest til den gyldne hitmager.
Den hyldest er velundt for 41-årige Pharrell. Men for en mand på højden af sin karriere er det lovlig tidligt og uambitiøst at rejse rundt med en 'greatest hit' sætliste.
Pharrel Williams, Forum, fredag aften.
