Man kan ikke blive rigtig arg på den sympatiske og charmerende vinder af Det internationale Melodi Grand Prix 2015, Måns Zelmerlöw. Ham med 'Heroes'.

Og hvorfor i al verden skulle man også det? Fordi han mandag aften leverede en koncert i Store Vega, der med opydelsen af al tilgængelig Øresunds-regional velvillighed højest kan kaldes en solid aften i øvelokalet.

Den 29-årige sanger skal have et 'like' for at gøre forsøget, for ambitionen - at turnere med sit eget band, med eget materiale. Respekt for dén risikovillighed, i denne omgang i et bare halvt fyldt Store Vega.

Som bekendt er rigtig mange grandprix-vindere endt som selvkalkerende kopivarer på den musikalske genbrugsstation, som Melodi Grand Prix også kan være i de elleve måneder, der går mellem hvert show. Andre vindere er forduftet næsten, inden konfettien nåede at lægge sig til rette på scenen.

Også et 'like' til Måns for den gode vilje. Han er tydeligvis en mand med hjertet på rette sted. Det ene nummer under koncerten blev dedikeret til de 30 mio. børn, der p.t. er på flugt et eller andet sted i verden. Under overskriften '#refugeeswelcome'. Og så i det tidligere Folkets Hus på Enghavevej.

Kort efter kom album- og 'Toppen af poppen'-aktuelle Isam B på scenen og gav 'I Danmark er jeg født' sammen med Zelmerlöw. Også det lignede en form for statement. Mere end et smart pladeselskabsstunt - de to sangere udkommer på hver sit af de tre store pladeselskaber, der er tilbage på verdensplan.

Kort inde i aftenens koncert sagde min sidedame om den svenske sanger, 'han ligner lidt Adam Levine fra Maroon 5'. Muligvis, men man kan ikke beskylde ham for at bevæge sig som Mick Jagger. For selvom Måns Zelmerlöw stillede op i den klassiske rock-opstilling, trommer, bas, guitar og keyboards, lyder hans band ikke meget anderledes end hvilket som helst øvelokale kopi-band.

De fleste sange fra Måns Zelmerlöws album 'Perfectly Damaged' er skåret over nogenlunde samme logaritme; en popformel, som indimellem haft succes i de seneste ti års grandprixer, en keltisk-inspireret boyband-lyd, pustet op i storladen svensk producersound. Vel at mærke hvor den tredje eller fjerde gentagelse af omkvædet er erstattet af et crescendo-forløb, måske inspireret af diverse indierock-gruppers kommercielle succes. Fra Mumford & Sons over Keane til Snow Patrol.

Mindre kedeligt bliver det så ikke, når musikken, som her til aften, er lagt i hænderne på et uinspireret band, hvis roller alene er at bakke sangeren op, én til én. Ingen modspil, kradsen eller modhager. Bare baggrund. Symptomatisk indimellem leveret af en guitarist med noget, der kunne minde om The Edge's delay guitarlyd - bare uden delay. Det lyder lidt som udsigten til Malmö ser ud i tæt tåge.

Karakteristisk nok trak kopinumrene de største bifald. Især en ganske medlevende version af Coldplay-nummeret 'Every Teardrop Is A Waterfall' satte fut i Vega. Det samme med The Killers 'Human', som vist i øvrigt har inspireret 'Heroes' en smule, både musikalsk og tekstmæssigt. Mere end David Guettas 'Lovers On The Sun', som mange ellers kalder originalen til 'Heroes'.

Et andet højdepunkt under aftenens koncert var versionen af den klassiske (og mere charmerende) 'Hope and Glory', som Zelmerlöw sang i det svenske grandprix 2009, 'Someday' og det Sam Smith-lignende 'Should've Gone Home' fra albummet.

Måns Zelmerlöw er en god sanger, han har udstråling, elsker tydeligvis at stå på scenen.

Men hvis han skal være en troværdig performer i et rock'n'roll-show, som der var lagt op til i Store Vega, skal der anderledes mere farve, nuancer og kvalitet i både sange og levering.

Hvis det ikke skal gå som i en helt anden 'Heroes'; David Bowies og Brian Enos sang fra albummet 'Heroes':

'We could be heroes - just for one day'.

Måns Zelmerlöw, Store Vega, Vesterbro, mandag aften