I går gav TopGunn og Den Gale Pose koncert i Tivoli, men midt i det sidste nummer blev der slukket for strømmen.

Det stoppede dog ikke festen. Publikum skrålede selv den sidste del af afslutningsnummeret 'Spændt op til lir.'

»Der sker det, at klokken 23.59 bliver vi nødt til at lukke strømmen. Vi må ikke have koncert til længere end der i Tivoli,« siger Torben Plank, der er pressechef i Tivoli.

Han var ikke selv til koncerten, men har fået oplyst, at det var pausen mellem de to kunstnere, der betød, at man måtte slukke for musikken, før koncerten var slut.

Fredagsrock i Tivoli. Den danske gruppe Den Gale Pose med Jesper Jokeren Dahl, Nicholas Kvaran , Szhirley samt Dj Static på scenen ved fredagsrock på Plænen i Tivoli.
Fredagsrock i Tivoli. Den danske gruppe Den Gale Pose med Jesper Jokeren Dahl, Nicholas Kvaran , Szhirley samt Dj Static på scenen ved fredagsrock på Plænen i Tivoli. Foto: Torben Christensen
Vis mere

»De havde en fest, og så røg timingen altså,« siger pressechefen og fortsætter:

»Det var ærgerligt, at kunstnerne ikke kunne sige ordentligt farvel til publikum, men der var ingen sure miner.«

Han forklarer, at der er nogle regler, de skal overholde, og at det blandt andet er af hensyn til Tivolis naboer, man kun holder koncerter til klokken 23.59.

Men han husker heller ikke, at bagkanten har været et problem før.

En af dem, der var med til koncerten, var Maria Lucia. Hun delte en video af publikum, mens de skråler med på den stidste del af sangen på Instagram.
En af dem, der var med til koncerten, var Maria Lucia. Hun delte en video af publikum, mens de skråler med på den stidste del af sangen på Instagram.
Vis mere

»Det her står jo i kontrakten, når vi hyrer folk. Det plejer aldrig at være et problem,« siger han til B.T.

Desuden var han glad for, at publikum fik afsluttet det sidste nummer for Den Gale Pose.

»Det var jo meget fedt, at publikum sang nummeret færdigt. Der var en god stemning,« fortæller han.

Den Gale Pose manglede cirka et halvt minut af sangen, da der blev lukket ned for musikken.