Jeg er stadig helt vild med Anne Dortes solo-debutalbum 'Mellem dig og mig' - produceret af Billy Cross.
Sjældent har dansk pop nemlig været så velkomponeret, iørefaldende, uforstilt og personlig.
Og med sin 'voksen-debut' 'Hjerteland' har Tine Mynster gjort Anne Dorte kunsten efter.
Således fungerer samtlige ti sange på dette album om hverdagskærlighed og dagligdagsdrama optimalt.
Tines melodier er krystaklare. Hendes tekster er mundrette, gennemtænkte og til tider tilpas overraskende. Og så er akkompagnementet gennemført - omend nogle gange lidt for elektronisk.
Før har Tine Mynster primært koncentreret sig om musik for børn. Men hun har også noget at sige til de voksne.
Og selvom de fleste af sangene på 'Hjerteland' har adresse direkte til manden, børnene og de allernærmeste i omgangskredsen, så fungerer det personlige budskab også for os fremmede, der får lov til at lytte med.
Allerbedst er sangen 'Bålet', hvor teksten er beredt ud over en smuk og velkomponeret melodi, som selv Peter Gabriel ville være stolt af.
Med øje for alle de vigtige detaljer og med sanserne vidt åbne beskriver solisten Tine al den sensommerlykke, der omgiver hende: aftensolen, bålet, manden og børnene, der leger.
Og blandingen af håb, kærlighed og en lille knude i maven er rørende, når Tine i omkvædet synger:
»Er du hos mig når det her slutter
Er du hos mig, når mit hjerte slår det sidste slag
Er du hos mig, når rejsen ender
Ligesom du er her i dag«
Ja, gu er det sentimentalt. Men det fungerer - hele vejen igennem.
Som komponist tør Tine nemlig sige tingene, som de er. Således er der i sangene også plads til både jalousi, skænderier og ensomhed.
Men alt i alt efterlader 'Hjerteland' et helstøbt indtryk af nærvær, tænksom tilfredshed og den voksne form for lykke, som kun livet og erfaringen kan bibringe.
Tine Mynster, 'Hjerteland', fem ud af seks stjerner
