Da Tina Dickow i januar begyndte arbejdet på sit nye album, ramlede hun ind i lidt af en identitetskrise.
Efter en lang karriere med masser af succes, flotte anmeldelser og turneer i hele Europa havde hun pludselig svært ved at komme i gang med sit 11. studiealbum, der skulle følge op på selvbiografien 'Tæl til Tina', som udkom sidste efterår.
I dag er albummet, der har fået titlen 'Fastland', klar til udgivelse den 28. september, men skruer vi tiden et halvt år tilbage, var det en presset Tina Dickow, der gik rundt i sit studie på Island og overvejede, om hun havde mere i sig.
»Jeg plejer at sætte mig med min guitar og lade melodierne vokse frem, men denne gang skete der ingenting,« fortæller Tina Dickow.
»Jeg tror, det var på grund af bogen. Jeg havde sagt det, der skulle siges. Jeg havde fortalt om mennesket Tina Dickow, nu behøvede kunstneren i mig ikke.«
Hun var røget ind i en decideret skriveblokade og er i dag glad for, at hendes mand Helgi ikke var hjemme, da hun var mest opgivende.
»Jeg var dybt frustreret. Jeg tænkte: 'Det kommer ikke til at ske så.' Helgi var en uge i Østrig til begravelse, så jeg gik alene i studiet hver morgen og havde mine ture. Jeg tror, det var fint, han ikke var der, så jeg kunne synke helt ned og få afløb for alt muligt,« smiler hun.
Ikke første krise i karrieren
Hun fortæller, det ikke er første gang, hun har haft svært ved at få musikken til at spille.
I 2007 efter albummet 'Count To Ten', der blev en kæmpe succes, vidste hun ikke, hvordan hun skulle komme videre.
»Jeg følte, jeg havde opnået mere, end jeg nogensinde havde turdet drømme om. Pladen havde samtidig været så hård at lave, så jeg var bange for, at det nu var sådan, det skulle være hver gang. Jeg følte, jeg stod på toppen og tænkte, at ligegyldigt, hvad jeg gjorde derfra, så ville jeg fejle.«
Hun overvejede, om hun skulle indstille karrieren og finde på noget andet at lave.
»Det havde været meget nemmere. Det ville fjerne alle forventninger og det tårnhøje pres, som jeg især havde over for mig selv.«
Ligesom dengang fik Tina Dickow i foråret til sidst hul på bylden, og selvom udgivelsen af selvbiografien i første omgang medvirkede til en kunstnerisk krise, har den også hjulpet hende med at kunne hvile mere i sig selv.
»Med bogen føler jeg, at jeg har fået min kunstneriske og menneskelige side til at mødes. Jeg behøver ikke længere leve op til det der popstjerne-glansbillede, som jeg måske har haft inde i mit hoved. Jeg føler ikke længere, jeg skal bevise over for nogen, at jeg er dyb eller klog. Jeg kan lave lallet pop eller eurodance, hvis jeg vil. Jeg skal ikke passe ind nogen steder længere.«
Stopper som 44-årig
I selvbiografien fra sidste år skriver Tina Dickow, at hun stopper med at lave musik, når hun bliver 44 år. Hun fylder 41 til oktober, og selvom det var ment som en joke, ligger tanken hende alligevel ikke fjernt.
»Jeg tager bestemt ikke for givet, at jeg bare skal køre videre i samme spor resten af livet. Så der også et gran alvor i det.«
Hun tilføjer:
»Men når jeg for eksempel er af sted på soloturné bare mig og en guitar og kan stå helt stille og roligt og fortælle historier, så er det ren optur. Det kan jeg gøre resten af livet.«
LÆS I MORGEN OM, HVORDAN TINA DICKOW FORELSKEDE SIG I ISLAND, HVORDAN HUN KLARER TURNÈLIVET MED TRE SMÅ BØRN, OG HVORFOR DU ALDRIG SER HENDE PÅ DEN RØDE LØBER.
