Tim Christensen er tilbage med livebandet, The Damn Crystals, der bakkede ham op på "Superior"-turneen. Den 21. november udkommer Tim Christensens nye plade. Men først får vi et smuglyt med den nye single, "Surprise me"

Fans af Tim Christensen kan forvente at få en ny sang med ild i fra idolet. Sangen ’Suprise me’ er nemlig efter Tim Christensens opfattelse sådan en. Tim Christensen tilstår, at valget af singlen ikke var tilfældigt. Sangen ”Surprise me” var den, der var mest ’ild’ i.

Udover sange med ild i, vil den kommende plade også indeholde en lille hilsen til de kritikere, der syntes, at sangene på den forrige plade, ”Superior” var for bløde.
Drager på turné

I forbindelsen med den nye plade, drager Tim Christensen and the Damn Crystals på turné. Bandet besøger stort set hele Danmark. De optræder først i Rødovre og slutter på Bornholm. Danmarksturnéen starter d. 26. januar og slutter d. 7. april 2012. Bandet har haft indflydelse

The Damn Crystals består af Lars Skjærbæk på guitar, bassisten Søren Koch, Christoffer Møller på tangenter og trommeslageren Jesper Lind.
Men bandet nøjes denne gang ikke kun med at bakke Tim Christensen op. - Det var dét hold, jeg havde med på ’Superior’-turnéen, og det gik så godt, at jeg fik lyst til at arbejde mere kollektivt med mine nye sange til dette album. Så i stedet for at gå i gang alene, som jeg plejer at gøre, har bandet været med i studiet fra første dag", forklarer Tim Christensen i en pressemeddelelse. Tim Christensen gik solo

Mange vil især huske Tim Christensen for at være forsanger i bandet ’Dizzy Mizz Lizzy’ fra begyndelsen af 1990’erne. Bandet havde kæmpe hits som ’Silverflame’ og ’Love Is a Loser’s Game’. Men de tre unge mænd blev enige om at gå hver til sidst efter bare to pladeudgivelser. Og for cirka 10 år siden sprang Tim Christensen ud som soloartist med pladen ’Secrets On Parade.’

Det første soloudspil gik fint. Det solgte cirka 70.000 eksemplarer. Måske skyldes det flotte salgstal, at pladen fik en hjælpende hånd fra singlen ’Love Is a Matter Of..’

Men det var nok især titelsangen til tv-serien Nikolaj og Julie, ’Right Next to the Right One’, som gav Tim Christensen hans folkelige gennembrud.  Efterfølgende udgav Tim Christensen ’Right Next to the Right One’ på ’Honeyburst’ i 2003. Også dette album blev et stort hit og solgte cirka 130.000 eksemplarer.

Efter udgivelsen af ’Honeyburst’ udgav han en live-plade ’Live at Abbey Road Studios 2004’, som også er kendt. Disse plader formede Tim Christensens karriere, og han var ikke færdig endnu. I 2008 lykkedes det ham endnu engang at vække stor opsigt i dansk musik. Det var da han udgav ”Superior”.
Og nu kommer turen til Tim Christensen and the Damn Crystals.