A$AP Rocky er tilbage på arbejde.

Efter at han den 2. august blev løsladt fra svensk fængsel, gav den 30-årige amerikanske rapper søndag aften sin første koncert ovenpå retssagen -  hvor han stadig ikke ved, om han findes skyldig i et voldeligt overfald på en 19-årig afghansk flygtning eller ej.

Han spillede til Real Street Festivalen i Anaheim i Californien, og her valgte han at fortælle lidt om sit fængselsophold i Stockholm.

Han nægter som bekendt stadig at have gjort noget forkert og har blandt andet selveste præsident Donald Trumps opbakning.

ASAP Rocky da han sammen med sin advokat og crew forlod retten i Stockholm.
ASAP Rocky da han sammen med sin advokat og crew forlod retten i Stockholm. Foto: FREDRIK PERSSON
Vis mere

Under koncerten i Anaheim sagde A$AP Rocky ifølge The Mirror:

»Jeg vil bare sige; det jeg oplevede var helt skørt. I forstår slet ikke, hvor glad jeg er for at være her,« skulle han have råbt til publikum.

»Mens jeg var væk...Vent lige med at 'moshpitte' (Der var åbenbart godt gang i publikum, red.)...Det er et følesesmæssigt øjeblik. Det var en skræmmende og ydmygende oplevelse, men Gud er stor,« fortsatte han.

»Folk som jeg slet ikke kender rakte ud. Hiphop har aldrig følt så godt.«

A$AP Rocky.
A$AP Rocky. Foto: Helle Arensbak
Vis mere

A$AP Rocky fortalte derudover, at han mens han sad i fængsel, lyttede han hele tiden til sin kollega ASAP Fergs musik (De er fra samme hiphop-kollektiv i New York, red.).

Med sig på scenen, havde han rapperen Tyler the Creator, som sluttede A$AP Rockys lille tale med at råbe:

»Rocky er hjemme igen!«

Onsdag falder der endelig dom i A$AP Rockys sag i Stockholm.