Han når vidt omkring, Liam O'Connor. Voldsdom, de største danske koncertscener, snart kirken sammen med Christiane Schaumburg-Müller. Lørdag aften forsvarer han sidste års sejr i tv-programmet 'Voice'.

Torsdag aften tjekkede BT ham på Københavns bedste koncertscene, Falconer Scenen.

Det skulle vise sig at blive som en forunderlig blanding af en fadølsfest og en satanisk messe.

Lidt mere end en time inde i aftenens koncert spillede L.O.C. 'Ærlig' fra det nye album, 'Prestige, paranoia, persona vol. 2'.

Han indledte med at snakke om ærlighed. Krav til ærlighed i teksterne.

- Folk forlanger, at jeg skal være ærlig. Der er sgu' aldrig nogen, der har spurgt Michael Bundesen, om han har talt med fucking Hvalen Valborg, krukkede L.O.C.

Dødedans i solnedgangen

Det er lige præcis dér, L.O.C. er i dag. Samme sted, som Shu-Bi-Dua var i slut 70erne. På toppen af danskrocken. I dag fylder HAN Falconer og får 3.000 til at løfte plasticbægeret og synge med.

Men hvor shubberne sang om solen, der steg op over bilkirkegården, synger Liam O'Connor om en kirkegård, hvor zombier danser dødedans i den nedadgående sol. Og hvis malkepigerne pumper noget, er det ikke geder. Ja, sådan billedligt talt.

Selvmordstrang, had og vrede, som når de religiøse bølger går højt i den nordlige ende af O'Connors andet hjemland, dybe filosofiske favntag med livet og døden. Sange om at sige fuck jer hele bundet. Og så lidt mere selvmordstrang, for en sikkerheds skyld. Alt sammen flydende hen over breakbeat og dybe, dybe westcoast basgange.

Et triumftog gennem Danmark

Voldssag, dom og 40 dages betinget fængsel eller ej. Turnéen har været et triumftog med udsolgte koncerter siden begyndelsen i Greve.

Her til aften var publikum toptændte allerede fra begyndelsen, da L.O.C kom på scenen. Jakkesættet sidder sublimt, som han selv rapper. Lagde ud med 'Præludium', fortsatte med 'Ung for evigt'.

Hvis man som overtegnede er vild med de spraglede klanglige eksperimenter på de to 'Prestige, paranoia, persona'-album, går man forgæves til sådan en L.O.C.-koncert. Det er staffagen, folk, indierock, latin, R&B, der skaber den unikke, dystopiske diversitet i Liam O'Connors udtryk.

Hvis de to album er moderne producer-finesse, så var koncerten her til aften øl, noget, der rimer på finesse og horny musik. Meget passende for en polterabend, forresten.

Vi skal giftes

For koncerten vil gå over i dansk pophistorie, som den aften, det blev kendt, at det fremmeste powerpar i dansk entertainment skal giftes. Det fortalte den stolte, aarhusianske rapper fra scenen.

- Hva' så København! Er der nogen, her der kan holde på en hemmelighed? Der er sikkert en eller to: Jeg skal giftes om en måned. I er til min fucking polterabend i aften.

Beklager det lidt for oplagte metafor. Men L.O.C er hårdtslående. Det er hiphop med rock'n'roll som grundsten i en massiv lydmur. Med guitaristen skudt helt frem i lydbilledet. Funky metallisk rock med breakbeat. I en lige linje fra Led Zeppelin‘s ‘When the Levee Breaks‘, Billy Squier’s kultiske ‘The Big Beat’ frem til Beastie Boys og Jay-Z. Det fører frem til L.O.C..

Var det ikke for sangerens hårlængde, kunne man tro, at man var til D.A.D.-koncert.

Efter en halv times tid var det som om L.O.C. og hans fans kom - endnu - tættere på hinanden. Helt praktisk kom der mere styr på lyden. Det var endog meget svært at skelne de mange ord fra hinanden i begyndelsen.

Groteskt fællessang

Faktisk udfoldede den sidste times tid af koncerten sig lidt som et crescendo i klassisk musik. Som om Liam O'Connor og hans tre musikere omsluttede salen i en festspiral. Vel virker det et eller andet sted grotesk, når et par tusinde smittende glade drenge og piger i alle aldre skråler med på gustne sange om selvmord og had. Men det er umuligt ikke at blive revet med.

Festen tog alvor fart, da vennerne USO og Johnson kom på scenen i 'Ekstravagant', og senere 'Momentet'. Da blev det mere latino, mere R&B, endnu mere syng med.

Og kulmination, da hittet 'Escobar' førte op til 'Helt min egen' - selvfølgelig med aftenens opvarmningsnavn, Barbara Moleko på vokal.

Min blodtype er fuck jer, rapper L.O.C. Spørgsmålet er, hvor længe han køre videre med den attitude til businessverdenen omkring ham. Men man må konstatere, at han har sine fans med. Han har persona og imponerende crowd controle.

På vej ud tumlede jeg næsten ind i et par Frederiksberg-fruer i pelskrave. Det var lige før, jeg sagde 'undskyld so'. Lige før. Så stærkt virker L.O.C.s karisma.

L.O.C. i Falconer Salen, torsdag aften