THOMAS HELMIG
'Takker'
Tre stjerner
Udgivelsen af Thomas Helmigs 16. album 'Takker' kom som lidt af et chok - uden forvarsel og uden presseomtale. Men desværre er indholdet knap så overraskende.
Thomas, der nu af mange unge musikfans pludselig er bedst kendt som 'Hugo Helmigs far', svinger godt nok, somom han stadig er 22.
Og det kan være svært at sidde stille til groovy nye sager som 'Vi er de eneste', 'De ensomme' og 'Du kan altid komme her'. Men når den første dansefeber har lagt sig, så er der desværre ikke så meget tilbage for den lyttende lytter.
Således virker flere af de ti nye sange mest af alt som charmerende strøtanker, der som et billigt stykke tyggegummi for hurtigt mister smagen.
Og helt skidt går det på 'Hold fast' (med Hugo på kor), der temmelig sikkert er Thomas Helmigs mest ligegyldige sang til dato.
Stil- og funkmæssigt ligger 'Takker' sjovt nok ikke langt fra den klassiske 'Helmig Brothers 2' (1986). Men ingen af de nye sange kommer bare i nærheden af 2'er-højdepunkter som 'Midnat i Europa', 'Smelte et isbjerg' og den mægtige 'Stop - Hold op'.
Mens lyden og beatet således fortsætter, hvor Thomas Helmigs nylige og ungdommelige live-genfødsel slap, er sangstemmen draget seriøst sydpå. Og hvis man ikke vidste bedre, kunne man godt forveksle den dybe vokal på albummets andet nummer, 'Kærlighed' med Kim Larsen.
Beatet og produktionen er således i orden. Og flere steder pynter Thomas Helmigs nye, dybere vokal faktisk også på sagerne.
Men hvad nytter vellyd og lækker dyb, soulvokal, når for mange af de nye melodier og tekster bare ikke er interessante nok.
Personligt kan jeg godt sætte charmerende nye sange som 'Vi kom med funk', 'Billig vin' og titelnummeret 'Takker, (en sød hyldest til konen René) på replay. Men godt halvdelen af det nye album vil jeg med glæde (og uden det store besvær) glemme.
