I den første Thomas Helmig-biografi nogensinde fortæller han om ensomhed og længsel, der kan gøre det svært for familien at nå ind til ham.
Gennem 30 år har sangene fortalt deres egne historier om en ’stupid man’ og ham, der står derude og banker på. Nu står Thomas Helmig for første gang frem i bogen ’Helmig og kærligheden’, der udkommer på mandag, og åbner ind til det ellers lukkede kreative rum, som nogle af sangene er opstået i. Og som kan være en udfordring for de nærmeste.
Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen er blevet kaldt ’Aarhus’ eneste jetset-par’ og ’Aarhus’ eneste ’royality’’. Et powerpar, som danskere har spejlet sig i, beundret og måske også misundt. Menparret holdt et halvt års pause fra 2013 til 2014, hvor de fandt sammen igen. Forløbet er beskrevet i Renée Toft Simonsens biografi ’At finde hjem’ (2014).
Og nu kommer så Thomas Helmigs egen version til dels i ’Helmig og kærligheden’, der dog lige så meget er en bog om Helmigs livslange kærlighedsforhold til musikken - og ikke mindst hans børn. Der er mange, for fans, interessante beskrivelser af, hvordan hans mest kendte sange er blevet til.
Dyrker ensomhed og længsel
For folk, der gennem årene har lyttet til Thomas Helmig, kommer det næppe som den store overraskelse: Den aarhusianske musiker er vane-melankoliker. Han har, som han selv formulerer det i den nye bog ’en indre sort boks’, som han dagligt søger ind i, bliver fraværende - ofte kreativ, men umulig at nå for sine omgivelser. Måske bedst beskrevet i ’Kiosk’ fra albummet ’Tommy Boy’:
»Jeg kan være så lykkelig, som jeg vil. Men så er det nu mit held, det rinder ud. Så er det nu mit håb, det svinder ind, Og så’ det nu min ensomhed lægger til. Og imens jeg skammer mig, Og imens jeg gemmer mig, står du og kigger på.«
Samtaler med terapeuter har lært Helmig at huske følelsen af ensomhed og længsel, som han første gang oplevede som fire-femårig dreng i et legehus i nærheden af barndomshjemmet, og som dengang slog benene væk under ham. Som den har gjort siden.
Svært for kone og børn
Han har lært at acceptere længslen som et eksistensvilkår.
Men han erkender, at det kan være svært både for kone og børn at leve med en mand og far, der ’forsvinder’ ind i sig selv - og som han siger det, har været slem til at blive meget direkte og sårende, når bølgerne går højt i skænderier.
»Jeg føler mig ikke selv specielt truet af det, fordi jeg er typen, der dagligt ’rejser væk’ eller bare forsvinder mentalt; men jeg ved fra Renée, at det er en kæmpestor udfordring for hende at være sammen med én, der ikke altid er til stede, og jeg tror, det er en af de største udfordringer i mange kærlighedsforhold. På det ideelle plan skal man have respekt for, at den anden er den, han eller hun er. Det er bare svært – især for kvinder, siger min erfaring mig – som med så mange andre irrationelle reaktioner i et kærlighedsforhold,« siger Thomas Helmig i ’Helmig og kærligheden’.
Den 50-årigesanger har lært at leve med sin sorte boks. Han arbejder med det, presset af sin kone, der, som han siger det, ved, hvad hun vil.
»Når jeg går ind i mit ’arbejdsrum’, skaber jeg en fraværsfølelse hos de andre, Renée og mine børn. Jeg ved godt, at folk tænker, ’Gud lever han og Renée sådan sammen’. Renée og jeg er meget talende og ævlende mennesker. Derfor kan vores forhold holde til de perioder, hvor jeg stiger ned i hullet. Renée blev trist, da hun hørte ’Kiosk’ fra cd’en, fordi hun kan genkende det sorte hul, hun ser mig ryge ned i indimellem,« sagde Helmig til BT i 2009.
Brudte forhold
Bruddet medhans første kone Søs Fenger var rimelig udramatisk - de var ikke klar til at være voksne ’Hr. og Fru Danmark,’ som Helmig siger, og retter i samme moment den almindelige misforståelse, at ’Nu hvor du har brændt mig af’ skulle være skrevet direkte til Fenger.
Bruddet med modellen Heidi Andersen var mere dramatisk, men det lykkedes dem at holde datteren Ida-Marie ude af krydsilden.
Pausen i forholdet mellem Toft Simonsen og Helmig var uomgængelig. Som den bliver for mange jævnaldernde, når passion bliver erstattet af passivitet og ligegyldighed.
»Hvorfor det holder op, ved jeg ikke. I virkeligheden burde vi jo alle bare ligge der i sengen med hinanden og mærke kloden dreje. Alligevel står vi op, ikke fordi pligten kalder, men fordi lysten til at blive der fader ud. Men derfra... fra sex og den absolutte passion... udvikler det sig meget mærkeligt. Det bliver en valuta. Noget, man synes, man har krav på lørdag aften, og hvis den anden er nærig med det, bliver det en endnu mere eftertragtet valuta,« siger Helmig i ’Helmig og kærligheden’.
Men nu er Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen altså sammen igen.
»Jeg tror, det har hjulpet, at ingen af os troede, vi nogensinde skulle finde sammen igen – som kærester. Da vi mærkede, at følelserne var der igen, og at tiltrækningen var tilbage, passede vi virkelig på. Da vi begyndte at sove sammen, skjulte vi det for ungerne – som man i sin tid skjulte det for sine forældre. Det var en helt vildt mærkelig fornemmelse, men vi ville føle os sikre, før vi indviede dem i det. Det er da blevet lidt hårdere indimellem, når Renée siger: ’Nu skal du altså være til stede!’,« siger Thomas Helmig i samtalerne med Kirsten Jacobsen, der har skrevet den nye bog.
’Helmig og kærligheden’ udkommer på Gyldendal 28. september. Den er skrevet af Kirsten Jacobsen.
Helmig er p.t. på soloturné. Læs BTs anmeldelse af premieren i Glassalen i Tivoli HER.
