Han har toppet hitlisterne i store dele af året, vundet priser til diverse award-shows og han er netop blevet tildelt et af de største udstillingsvinduer man overhovedet kan forestille sig, 'Half-Time Show' til Super Bowl i februar.

The Weeknd har haft et formidabelt 2020.

Og bedst som det hele skulle kulminere i nomineringer til årets højdepunkt på den internationale musikscene, 'The Grammy Awards', kan han nu lige så godt aflyse sin gallatur i slutningen af januar.

For canadieren, med det borgerlige navn Abel Makkonen Tesfaye, er slet ikke blevet nomineret til en Grammy.

The Weeknd med hovedet bundet godt ind the American Music Awards i søndags.
The Weeknd med hovedet bundet godt ind the American Music Awards i søndags. Foto: -
Vis mere

Nomineringerne til den 63. udgave af 'The Grammy Awards' blev frigivet tirsdag, og der er ikke blevet plads til The Weeknd i en eneste af de 83 kategorier.

Det har fået flere internationale medier, herunder Variety, til at undre sig.

Superstjernen har selv reageret med en kontant udmelding på sin Twitter-profil:

»The Grammys er fortsat korrupt. I skylder mig, mine fans og industrien gennemsigtighed.«

Verdensstjernen vandt senest tre priser ved American Music Awards for bedste artist, album og sang i 'R&B'-genren. Tilbage i august vandt han også to priser ved MTV Music Awards. Ved begge lejligheder dukkede han op på scenen, med hvad der lignede et slemt forslået hoved. Det var blot et led i promoveringen af hans seneste album 'After hours'.

Det prisbelønnede album har domineret hitlisterne i stor stil. Nummeret 'Blinding Lights' har efterhånden et år på bagen, men slog så sent som mandag en historisk rekord, da den i 40 uger i streg har været på Billboard's top 10. Det er aldrig set før. Samme nummer slog også rekorden for flest uger i top 5.

Canadierens stjernestatus cementeres blot endnu mere af det faktum, at han skal optræde som en del af pauseunderholdningen til Super Bowl.

Søndagen efter 'The Grammy Awards'.

Du kan se hele listen af nomineringer lige her.