Efter et år med covid-19 og nedlukning ånder Tamra Rosanes sammen med millioner af andre danskere lettet op.

Koncertscenerne har været lukket og musikbranchen har været i knæ.

Men nu lysner det. Og sammen med sin søn Noah Rosanes, der producerer og spiller samtlige instrumenter, er den dansk-amerikanske countrystjerne blandt de første til udgive en 'post corona sang'.

»Jeg skrev teksten som en positiv opmuntrende sang i en svær tid. Min sang handler om at holde ude lidt længere, om ikke at slække på opførslen mht. til afstand. Hold stilen og vær med til at respektere restriktionerne, selv om det er svært,« siger Tamra om sin nye sang og ditto optimisme.

Omslaget til Tamra Rosanes nye single 'Breathe Again'
Omslaget til Tamra Rosanes nye single 'Breathe Again' Foto: PR
Vis mere

Og Noah er ikke den eneste Rosanes, der hjælper sin mor.

Således synger Junius, Silja og Leopold Rosanes kor på sangen, der har tekst af Tamra og melodi af Lars Daneskov.

»Jeg savner min amerikanske familie helt vildt,« siger Tamra Rosanes til B.T.

Men ligesom de fleste andre ser hun også lys forenden af den lange corona-tunnel.

Tamra Rosanes ånder lettet op på sin nye single 'Breathe Again'
Tamra Rosanes ånder lettet op på sin nye single 'Breathe Again' Foto: ANNETT BRUHN
Vis mere

»Jeg drømmer mig i sangen frem til en tid, hvor vi kan trække vejret frit igen og komme tilbage til noget, der ligner normal tider,« siger sangerinden, der har boet i Danmark siden 1972.

Videoen til Tamra Rosanes nye sang er produceret og skabt af Tania Gibson.