Efter en lille, velfortjent tænkepause er Sys Bjerre tilbage med det dybt personlige album ’Alle mine fejl’. Og sangene spænder denne gang fra det let rodede til det hjerteskærende smukke og noget nær perfekte.
Således kombinerer ’Hestepige’, ’Elefanten i rummet’ og ’Før de ser hinanden for første gang’ dén uimodståelige poptone, der gjorde ’Sku’ ha’ gået hjem’, og ’Malene’ til små landeplager, med en ny personlig lyrik, der gør ’Alle mine fejl’ til noget helt nyt og frisk.
I ’Før de ser hinanden for første gang’ kører Sys kærlighedsfilmen baglæns - så opbruddets smerte bliver overstået med det samme. Og i samtlige 11 sange lærer vi den virkelig Sys at kende.
Det betyder ikke, at ’Alle mine fejl’ ender som en selvhøjtidelig bekendelsesroman - langtfra. Tonen er stadig frisk og skæv. Men der bliver knust hjerter. Og specielt ’Manden med det lilla øje’ fik mig til at stoppe op og tabe underkæben.
Luften fryser til is
Her fortæller Sys historien om manden, der kommer ind i togkupeen - på bare en helt almindelig dag. Først sænker alle blikket og tænker ’skrid’. Men både historie og sang udvikler sig, så luften fryser til is og de små hår rejser sig på armene.
Selv troede Sys en overgang, at hun måske havde skrevet sin sidste sang. Men på ’Alle mine fejl’ beviser solisten, at hun stadig (i den grad) har noget på hjerte. Således rører de bedste sange dybt. Men ikke alt er perfekt.
Således lyder dansk-engelske ’Fly’ mest som en velment demo-optagelse. Og hverken ’Plastik’ eller ’Jeg er så vred’ (en virkelig demo) lever op til albummets øvrige niveau.
'Alle mine fejl’
Pop
(4/6 stjerner)
