Efter et hjerteanfald i 2004 tog David Bowie den med ro. Og sammen med konen Iman og datteren Alexandria tilbragte rocklegenden sine sidste 12 år i magelig luksus i New Yorks eksklusive Soho-kvarter. Og Bowie bekymrede sig aldrig om penge. På bankbogen stod der, hvad der svarer til godt 1,6 mia. kr.
»David og jeg elsker at holde middagselskaber for vores venner,« sagde rocklegendens kone Iman tidligere i år.Udover modeskabere fra hele verden var hyppige gæster i SoHo-lejligheden også musiknavne som Art Garfunkel, producer Tony Visconti og funk-guitarist og ’Let’s Dance’-medskaber Nile Rodgers.
Især efter det endelige opgør med fup-manager Tony Defries i slutningen af 70erne var Bowie én af de få rockstjerner fra dén generation, der havde tjek på pengene.
Således fik han kontrol over sin egen formue og indtjening lige før det store kommercielle gennembrud med albummet ’Let’s Dance’ fra 1983.
I 1997 begik David Bowie endnu en finansiel genistreg, da han udstedte de såkaldte ’Bowie-obligationer’. Her solgte han dele af al fremtidig indtjening til villige investorer samtidig med, at han selv beholdt rettighederne til samtlige masteroptagelser.
Dén finte gav Bowie over en halv mia. kr. på lommen. Og da Bowie døde, var hans formue ifølge Forbes Magazine på godt 230 mio. dollar - ca. 1,6 mia. kr.
Med den økonomi kunne David Bowie blot have lænet sig tilbage. Men trods svingende helbred kunne rocklegenden, der også var maler, grafisk kunstner og kunstsamler, ikke sidde stille.
Sammen med Iman gik han således til koncerter, kunstudstillinger og teaterstykker - især i New York. Og det var også under én af de natlige ture rundt i byen, at Bowie rendte på de musikere, der medvirkede på hans sidste album ’Blackstar’.
