Hernings himmelhøje event-ambitioner gik glimrende i spænd med Chris Martins tro på at Coldplay er verdens største rockband. Det var der knap 40.000 vidner til.

Til tonerne af "An Der Schönen Blauen Donau" entrerede Coldplay den mægtige scene lidt over ni søndag aften, og to timer senere vidnede koncertpladsen i Herning om et særdeles pompøst arrangement: konfettikanoner, røgmaskiner, gule balloner og festfyrværkeri lå spredt ud over hele den midtjyske hede.

Allerede et kvarter inde i koncerten havde vi fået en håndfuld af de allerbedste sange, der er skrevet siden år 2000, og der hersker næppe nogen tvivl om, at Coldplays musik i fremtiden vil være en uomtvistelig del af lydsporet til det årti, der slutter om få måneder.

Heldigvis evner bandet også at ekstravagere de poppede melodier på fantastisk vis, når de leveres live. Chris Martin sprudlede af energi, indlevelse og glæde. Og resten af bandet viste som altid et misundelsesværdigt samspil.

Desværre blev den krølhårede frontmand indimellem så forpustet af at spæne rundt på scenen, at flere af sangene simpelthen måtte forkortes.

For meget genbrug

I forhold til Coldplays koncert på årets Roskilde Festival var der ikke lavet meget om på hverken sætliste eller overraskelsesmomenter: især den akustiske hyldest til Michael Jackson havde vi ligesom set før.

Derudover blev de mange sceneskift en anelse frustrerende at vente på – intensitet faldt en smule mod slutningen.

Højdepunkterne overskyggede dog alt dette – den farverige udgave af "Lovers In Japan" var helt unik, ligesom Chris Martins smukke version af "The Scientist" var i en liga for sig selv.

Samlet set var Herning og Coldplay et perfekt match. De kan være yderst stolte af hinanden.