I april spillede den canadiske skuespiller og sanger Kiefer Sutherland en udsolgt koncert på Hotel Cecil i København.

Koncerten var en del af turneren 'Love Will Bring You Home Tour 2026', der i øjeblikket bringer ham verden rundt.

Men i USA kniber det med billetsalget. Så få billetter har han solgt, at stjernen nu har valgt at aflyse sine amerikanske koncerter.

»Det er med stor skuffelse, at jeg bliver nødt til at aflyse den amerikanske del af min turné, på grund af meget lille billetsalg,« skriver han på Facebook:

»Jeg synes ikke, det er fair overfor folk, der har købt billetter at spille for halvtomme huse.«

Den 59-årige Kiefer Sutherland blev verdenskendt i rollen som Jack Bauer i tv-serien '24 Timer', der kørte fra 2001 til 2010.

Derudover har han medvirket i film som 'Standby Me', 'The Lost Boys', 'A Few Good Men', 'Flatliners', 'Young Guns', 'Phone Booth' og 'Melancholia'.

Sideløbende har han opbygget en musikalsk karriere, der nu har sendt ham verden rundt, men altså ikke til USA. 

I hvert fald ikke i denne omgang. Som han skriver:

»Jeg glæder mig til, på et mere passeren tidspunkt, igen at turnere i De Forenede Stater. Jeg håber, I forstår.«