Den verdenskendte sanger, musiker og sangskriver Sting optræder med sine største hits på havnefronten ved Kulturværftet i Helsingør den 4. august 2016. Billetsalget starter den 17. december 2015.

Sting har udgivet 11 solo-studiealbum fra og med debuten i 1985, og i løbet af sin tid med The Police – der udgav fem album fra 1978-1983 – samt sin tid som solist har han solgt over 100 millioner album. Han har modtaget 16 Grammy Awards, talrige guld- og platinplader, en Golden Globe, en Emmy og tre Oscar-nomineringer. Han er desuden optaget i Songwriters Hall of Fame og modtog den prestigefyldte Kennedy Center-ærespris for kunst i 2014.

Stings seneste udgivelse, albummet "The Last Ship" fra 2013, er baseret på hans erindringer om skibsværfts-miljøet i byen Wallsend i det nordlige England, hvor han er født og opvokset. Sting har desuden skrevet musik og tekst til et skuespil af samme navn, som havde premiere på Broadway i oktober 2014. Samme år modtog Sting en Tony Award for "Best Original Score" for stykket. Med andre ord giver det særdeles god mening for ham at spille ved et dansk skibsværft.

Sting har medvirket i 15 film og har udgivet to bøger, heriblandt erindringsbogen og The New York Times-bestselleren "Broken Music". Hans støtte til menneskerettigheds-organisationer afspejler hans kunsts universelle rækkevidde. Sammen med sin kone Trudie Styler grundlagde han i 1989 The Rainforest Fund for at hjælpe med at beskytte både verdens regnskove og disses befolkninger.

Koncerten bliver den første internationale udendørs-koncert i Kulturhavn Kronborgs historiske rammer.

Billetter kan købes via kuto.dk fra kl. 10.00 den 17. december.

Information om hele Stings tour og billetter kan findes på www.sting.com. Yderligere information om koncerten i Helsingør findes på www.kuto.dk.