Du kan se hele top 20 i artiklen i bunden af artiklen.

Med få dage til juleaften kan du efterhånden ikke undgå at have hørt julemusik i radioen for nyligt. Ellers har en ven eller kollega formentligt nynnet et stykke med jul i dit nærvær.

I hvert fald er julemusikken over os, og det er som regel ikke uden en lille smule debat. Hvad er egentligt din yndlingsjulesang - eller måske rettere: Hvilken julesang kan jeg bare ikke fordrage?

En lektor fra University of Glasgow i Skotland ved navn Craig Anderson underviser i statistik. Og rent statistisk kan man faktisk regne ud, hvilken julesang, der er den mest populære.

Og inden vi kommer for godt i gang med listen, kan vi lige så godt afsløre, at den skotske lektor naturligvis ikke har fundet plads til 'Jul i Angora', 'Jul, det' cool' eller andre danske julehits. Til gengæld er der en måske ikke helt overraskende førsteplads.

Det er nemlig 'All I Want for Christmas Is You' med Mariah Carey, der render med den statistiske førsteplads.

Lektoren forklarer i et indlæg på The Conversation, at han har taget alverdens julesang og målt deres popularitet på den britiske singles-hitliste i perioden 2007-2016. For nogle af de nyeste julehits, som eksempelvis Coldplays 'Christmas Lights' fra 2015, har Craig Anderson modregnet manglende år på bagen med dens popularitet. Det giver Coldplay-hittet en 13. plads på listen.

I de 10 år, statistikkerne er trukket ud fra, er der kun to sange, der har vist sig at ramme top 10 på single-hitlisten. Mariah Careys storhit er det ene, som har været i top 10 hele seks gange. 'Fairytale Of New York' med Pogues feat. Kirsty MacColl er to gange gået i top 10, og den indtager også den samlede andenplads på listen foran Wham!s 'Last Christmas'.

Top 20 over verdens bedste julesang - statistisk set - er:

  1. All I Want For Christmas Is You - Mariah Carey
  2. Fairytale Of New York - Pogues feat. Kirsty MacColl
  3. Last Christmas - Wham!
  4. I Wish It Could Be Christmas Everyday - Wizzard
  5. Merry Xmas Everybody - Slade
  6. Merry Christmas Everyone - Shakin' Stevens
  7. Do They Know It's Christmas - Band Aid
  8. Driving Home For Christmas - Chris Rea
  9. It's Beginning To Look A Lot Like Christmas - Michael Bublé
  10. Rockin' Around The Christmas Tree - Brenda Lee
  11. Happy Xmas (War Is Over) - Jon & Yoko/Plastic Ono Band
  12. It's The Most Wonderful Time Of The Year - Andy Williams
  13. Christmas Lights - Coldplay
  14. Step Into Christmas - Elton John
  15. Santa Baby - Kylie Minogue
  16. Wonderful Christmastime - Paul McCartney
  17. Let It Snow! Let It Snow! Let It Snow! - Dean Martin
  18. White Christmas - Bing Crosby
  19. Mary's Boy Child/Oh My Lord - Boney M
  20. It's Beginning To Look A Lot Like Christmas - Perry Como