En veloplagt Springsteen gav sit hjemland tørt på til pressemøde i Paris, og det gør han også på sit nye album, som B.T.s udsendte netop har hørt
AF STEFFEN JUNGERSEN I FRANKRIG, B,T,'s anmelder
- Publikum betaler mig for noget, som dybest set ikke kan købes… noget, som kun kan manifesteres og deles.
Springsteen er tilbage og han er i byen, i dette tilfælde i Paris.
Bossen, bestyreren eller bare Bruce forsøger endnu engang at forklare det tætte bånd, han føler med sit publikum og – ikke mindst - de med ham.
- Det er dét, der er kunsten,” understreger Bruce efter de indledende ord:
- At vi føler det fællesskab, når indholdet, livet, musikken og teksterne når os alle sammen.
Bruce Springsteen er i Paris for at lade 200 journalister fra hele Europa lytte til hans nye og 17. album, 'Wrecking Ball', som udkommer 5. maj. Bagefter hilser han på og svarer på spørgsmål fra salen.
Men først får vi 'Wrecking Ball' med tekster præsenteret for øredøvende volumen på Theatre Marigny – et orgie af rød plys og guldlakeret stuk et kvart stenkast fra Champs Elyssees.
Mindre rock’n’roll bliver omgivelserne næppe, men mindre kan naturligvis heller ikke gøre det, når pladeselskabet holder hof for den amerikanske arbejderklasses stolte søn.
Uden at anmelde 'Wrecking Ball' i utide, kan man konstatere, at vi trods nogle overraskende eksperimenter i lyden igen har med en klassisk Springsteen-skive at gøre – stilistisk forankret lige meget i folkemusik og rock, som den er.
Vi har også med en – selv af ham at være – usædvanligt indigneret Bruce Springsteen at gøre. Den krise USA har været hærget af de senere år og som toppede i 2008 og et par år frem ligger ham dybt på sinde. Uligheden i det amerikanske samfund lige så. Og valutaspekulanter og skrupelløse storkapitalister får på lampetten på ”Wrecking Ball”, så det må svie langt ned i aktieporteføljen.
- Nu har det altid været et godt redskab i rock’n’roll, hvis man er godt vred, når man laver den, siger Bruce.
- Dette album kommer ud af den store krise i USA i 2008. Folk mistede alt – deres hjem, deres arbejde – ALT, men ingen blev stillet til ansvar for det, og det gjorde mig vred.
Springsteen holder en pause og siger så:
- Det var jo tyveri! Nogle menneskers grådighed gjorde jo, at mange, mange andre mennesker gik ned.
- Jeg ved sgu’ ikke engang, om vi overhovedet får de Forenede Stater igen. Man kan ikke have et civiliseret samfund, når folk er så fraktionerede, som tilfældet er i USA nu. Når der er så store uligheder, som der er.
Så kan det godt være, den bistre boss er 'born in The USA', men han er sgu ikke født i går.
Til gengæld er 62-årige Bruce Springsteen selvsagt én af rockens største superstjerner, og det er længe siden han manglede til æg for slet ikke at tale om saltet til samme. Alligevel er det stadig ham såvel vi europæere som amerikanerne selv tyer til, når vi vil have taget pulsen på den amerikanske folkesjæl.
Klædt i slidte, sorte jeans og en jakke lige ud af Kofoeds Skoles reservelager ligner Springsteen også en af os. Og med mindre skuespilkunsten med tabet af ham er gået glip af én af kunstens største nogensinde, så ER han også én af os. Millionær eller ej.
- Det er selvfølgelig brutalt for mig at jeg hele tiden skal forhøres om al den politik, siger Bruce, da han får stillet et spørgsmål om netop det. Inden han ikke længere kan holde masken og smiler stort:
- Nej, selvfølgelig er det ikke det. Jeg lever et velsignet liv, men de emner, vi har talt om hér, interesserer mig, og jeg vil gerne dele den interesse med mit publikum. Så gu’ er det da ej hårdt for mig at blive spurgt om 9-11, arbejdsløshed eller hvad det kan være.
Jeg skriver sange om de ting for at bearbejde mine egne følelser eller mit eget savn, og så kan jeg måske på den måde bearbejde de ting for andre også. Det er faktisk dét, jeg prøver på.”
Bruce siger tak for i dag, rejser sig og bukker pænt, inden han siger:
- Jeg kan af et ærligt hjerte sige, at I er den smukkeste flok journalister, jeg længe har mødt…
Bruce Springsteen spiller på Roskilde Festival til sommer. 'Wrecking Ball' udkommer 5. marts.
