Musikproducer Carsten Soulshock mener ikke, at Adeles nye album adskiller sig fra de tidligere. Men han er dybt imponeret over hendes evne til at lave hits. Samtidig røvkeder han sig

B.T. har besøgt Carsten Soulshock i hjemmet i Los Angeles. Nord for Hollywood Boulevard bor han i et spansk-inspireret hus med udsigt over hele L.A.. Anledningen er Adeles spritnye album '30', der lige nu tordner ind på alverdens hitlister. Nu skal Soulshock skal anmelde albummet for B.T.

»Det er farligt at lade mig gøre det her. For jeg er ikke den største Adele fan,« siger Carsten Soulshock, der har været musikproducer i over 30 år.

»Det er trygt og ufarligt. Og jeg røvkeder mig,« siger han om albummet.

Adele har netop udgivet albummer '30'.
Adele har netop udgivet albummer '30'. Foto: Danny Moloshok
Vis mere

'Soul', der desuden været dommer på X-Factor i Danmark, forklarer, at han havde forventet noget nyt, fordi hun har ændret sin stil. Hun er blevet mere Hollywood og mindre England.

»Hun er anderledes ud, og det er jo skønt, og det er Hollywood nu. Men der er ingen overraskelser, og det kan man kritisere, og hvis man ser hendes nye look, kunne man godt regne med, at der kom noget helt nyt. Det gør der ikke,« siger han.

Omvendt er kritikken et tveægget sværd - for 'Soul' mener også, at hun leverer varen.

»Et eller andet er det befriende og trygt ved, at Adele stadig er Adele. Men jeg kan overhovedet ikke høre forskel på de forskellige plader,« siger han.

Adele har netop udgivet sit første album i 6 år. Titlen er '30.'
Adele har netop udgivet sit første album i 6 år. Titlen er '30.' Foto: TOLGA AKMEN
Vis mere

'Souls' personlige favoritter på det nye album er 'Can I get it' og 'All night parking'.

»De to sange for mig, er der, hvor hun skubber den lidt. Det gør, at jeg ikke falder i søvn. Jeg bliver grebet med,« siger han.

Adele har udgivet 19, 21, 25 og nu 30.

»Hvis du er Adele fan, er det den fedeste plade, og du kommer til at spille den over and over again. Den er fuldstændig som 25 og 30. Der er ingen overraskelser, der er ikke noget at være bange for. Det er safe,« siger han og tilføjer:

»Bedstemor kan også lytte med juleaften. Kør I bare denne under middagen. Det er skønt,« siger han.

Carsten Soulshock var X-Factor dommer med Pernille Rosendahl og Remee i 2010.
Carsten Soulshock var X-Factor dommer med Pernille Rosendahl og Remee i 2010. Foto: Esben Salling
Vis mere

Soulshock hylder den 30-årige stjerne for hendes evne til at skrive hits.

»Hendes sangskrivning kan man ikke undervurdere. Hun er en fantastisk sangskriver. Det lyder easy at skrive 'Easy on me'. Men jeg kan fortælle jer efter 30 år i branchen: At skrive en hitsang som denne - det kommer ikke let. Men det gør det for hende. Det er utroligt,« siger han.

Hittet 'Easy on me' får også ros.

»Hvis man lige hører hendes tekster: Please go easy on me. Det er noget, der er så smukt, og det der er så smukt ved sangskrivere, der kan skrive de her sange, det er: Vi har svært ved at udtrykke vores følelser, når vi går ind eller ud af et forhold. Vi kan bruge de her sange til at associere. Hun fortæller lige nøjagtigt det, vi har lyst til at sige. Hun gør det så godt,« siger han.

Soulshock giver Adele 4 ud af seks stjerner.