Sommeren for præcis 50 år siden var kort, men den fik enorm indflydelse på sin eftertid.

'The Summer of Love' har mere eller mindre fortjent fået status af sommeren, der ændrede verden, især kulturelt. Men hvad skete der egentlig helt præcis? Og hvor meget kærlighed blev det til, da det kom til stykket?

Det virkede som om de kom ud af intet. Pludselig fyldtes alverdens medier med historier om nøgne, vinde og skæve hippier med blomster i håret. Men intet opstår ud af intet.

Hvis man skal koge det ned i en Maggie-terning – eller måske nærmere en klump hash – skabtes grundamorinerne i den såkaldte kærlighedssommer i et sammensurium af input fra 50ernes bluespionerer, jazzmusikere som John Coltrane og såkaldte beat-forfatterne som Kerouac og Ginsberg.

Digteren Allen Ginsberg var en førende hippie-ideolog i 1967. En anden vigtig fortaler var LSD-guruen og ex-Harvard-professor Timothy Leary.

Fire typiske hippier
Fire typiske hippier Foto: A.BLOCH
Vis mere

»Arnestedet var San Francisco, Californien, hvor den tidlige hippiescene og den psykedeliske beatmusik havde floreret i midt-60erne,« siger forfatter og journalist Jens 'Jam' Rasmussen, der netop har udgivet bogen ’1967 – Kærlighedens Sommer. San Fransisco, London, København’.

»Tidlige hippiegrupper som The Jefferson Airplane, The Grateful Dead og Big Brother and The Holding Company med Janis Joplin i front, LSD og bevidsthedsudvidende stoffer var en central del af livsstilen,« tilføjer han.

Nu regner det som bekendt (næsten) aldrig i Californien. Det kan muligvis forklare, at sommeren 1967 allerede begyndte i januar.

Den 14. januar 1967 deltog 30.000 unge amerikanere i ’The Human Be-In’ i Golden Gate Park nær kvarteret The Haight-Ashbury, der i den dag i dag står som hippiebevægelsens epicenter.

»Det er fødselsdatoen for hippie-bevægelsen i større skala. Den blev en katalysator, der tiltrak nysgerrige til området fra hele USA,« fortæller Jens 'Jam' Rasmussen.

Haight Street i San Francisco bærer stadig præg af 1967. Manden på væggen er Jerry Garcia fra The Grateful Dead. Foto: Barbara Munker/dpa
Haight Street i San Francisco bærer stadig præg af 1967. Manden på væggen er Jerry Garcia fra The Grateful Dead. Foto: Barbara Munker/dpa Foto: Barbara Munker
Vis mere

Efter denne første happening (typisk 1967-ord) forudså fremsynede hippier en masseinvasion i San Francisco i sommeren '67, når uddannelsesinstitutionerne ville lukke. I et forsøg på at imødekomme ’invasionen’ på forskellig vis samledes de lokale aktivister derfor i en koordinations-komité i det tidlige forår '67.

»Med det formål at give ’invasionen’ – d.v.s. koncerter, livsstil, love-in samlingerne etc. - et positivt image og signalere kærlighed, kaldte komiteen sig ’The Council For The Summer of Love’.  Navnet og myten var dermed skabt,« siger Jens 'Jam' Rasmussen.

Formelt begyndte det med en Solhvervsfest i San Francisco den 21. juni 1967. Et par uger inden havde de første par beat-festivaler fundet sted i Californien, herunder den legendariske The International Monterey Pop Festival sydvest for San Francisco, som præsenterede nye navne som bl.a. Jimi Hendrix, Janis Joplin og The Who til et større amerikansk publikum. Det er et definitionsspørgsmål, om Monterey var verdens første rockfestival, men det er den første med et så stort publikum.

De unge i 1967 havde oplevet en ret stringent barndom i efterkrigstidens 50erne. I takt med den kraftige velstandsstigning, materielt og åndeligt, i den vestlige verden i samme periode (den største nogensinde, før og siden) opstod et markant behov for en livsstil som alternativ til velstandens mørke bagside: forbrugerisme, forurening - og ikke mindst krigen i Nam.

»Der var en stærk frigørelses-trang i en markant del af ungdommen med fokus på stoffer, sex, normer, ny og egen musikæstetik, litteratur, fællesskab, rejsen rundt, natur- og miljø-bevidsthed, spiritualitet og kollektivisme,« siger Jens 'Jam' Rasmussen, og tilføjer:

»60ernes pionermusiknavne som Bob Dylan Og The Beatles begyndte at anvise nye personlige veje, mens musikere i bands som The Doors og Pink Floyd og mange andre lod sig inspirere af 50ernes litteratur fra den såkaldte beat-generation.«

Kærlighedssommeren afspejlede sig i moden
Kærlighedssommeren afspejlede sig i moden Foto: Ukendt
Vis mere

Hvad kendetegnede den sommer?

»I San Francisco blev det en sommer på godt og ondt, hvor The Haight-Ashbury blev oversvømmet og dårlige elementer, ditto stoffer og stofvaner, purunge hjemløse, der var nydere frem for ydere, hvilket begyndte at tære den oprindelige idealisme op indefra. Samtidig begyndte den positive del af Frisco hippie-kulturen også at inspirere herhjemme med de første par love-ins i København i juli og august 1967 med Steppeulvene i front. Samt dannelsen af nye bands som Young Flowers og The Savage Rose og psykedeliske flower power tema-koncerter i både Kbh og provinsen i september '67,« siger Jens 'Jam' Rasmussen.

Danskere, vi husker fra 1967

»Stig Møller er et vedvarende ikon for den tid. Han har i årevis kaldt sig selv Danmarks sidste hippie. Annisette Koppel (ganske ung i 1967, men aktiv i både coverbandet The Dandy Swingers og det spæde Savage Rose) og Peter Ingemann, der gik fra jazz over pigtråd til syrerock i Young Flowers til senere politisk 70er musik i Skousen & Ingemann og Røde Mor. Den lidt ældre tennisspiller og jazzmand Torben Ulrich (far til Lars) oplevede selv den nye tid i San Francisco 1967 og tog også interesse i nogle af de nye hippie-tendenser. Der var også digtere og forfattere der begyndte at røre på sig i den periode rundt '67, omend ikke nødvendigvis med hippie-blæk i pennen: Ib Michael, Troels og Ebbe Reich Kløvedal, Ole Grünbaum, Henrik Nordbrandt, Dan Tùrell, Peter Laugesen, Jørgen Leth, Dea Trier Mørch m.fl.«

Plus og minus

1967 PLUS: Ud over al den fabelagtige musik og selve rockfestival-ideen skabte 1967-hippiernes interesse for østlig spiritualitet en bevægelse, der i dag er større end nogensinde, med mindfulness - og meditationskurser til det moderne stress-plagede menneske.1967-hippiernes sans for sund madkultur kan direkte aflæses i kvalitetsmærket 'økologi' i butikkerne. Der er også de positive strømninger i senere tiders natur, klima- og miljø-bevidsthed, som stammer derfra.

1967 MINUS: Det ukritiske stofmisbrug, der har trukket millioner af tragiske skæbner i sit kølvand, inklusive diverse pårørende. Samt den lade, laden-stå-til og uansvarlige, dybest set totalt egoistiske del af hippie-tankegangen og den senere dogmatisme og intolerance, der prægede de mere politiske bastante 70ere.

Ti vigtige album fra nittensyretres

The Doors: 'The Doors'

Jimi Hendrix Experience: 'Are You Experienced'

The Grateful Dead: 'The Grateful Dead'

Big Brother and the Holding Company: 'Big Brother and the Holding Company'

The Jefferson Airplane: 'Surrealistic Pillow'

Love: 'Forever Changes'

The Beach Boys: 'Smiley Smile'

Buffalo Springfield: 'Again'

The Beatles: 'Sgt. Pepper’s Lonely Heart Club Band'

Steppeulvene: 'Hip'