Søs Fenger er ramt af sorg.
Den 62-årige sangerinde har netop meddelt på Facebook, at hun må aflyse flere koncerter grundet dødsfald i familien.
»Jeg har glædet mig meget til disse koncerter, men i dag har jeg brug for at være hos min familie. Jeg håber på jeres forståelse,« skriver Søs Fenger i en Facebook-opdatering.
Søs Fenger er for tiden på landevejen med sin 'Vinter 2024'-turné.
Hun skulle i dag torsdag have spillet i Christianskirken i Frederica og fredag i Nørrevangskirken i Slagelse.
I Facebookopdateringen tilføjes det, at alle billetkøbere modtager en mail om refusion af billet.