'Nu skal jeg have en bobslæde', lyder det fra Søren Østergaard.

Og det skulle han da også have råd til, efter at multikunstneren i dag modtog Polka Verner legatet på 134.600 kr.

Samme ære - og beløb - tilfalder Flemming Quist Møller, manden bag blandt andet Cykelmyggen Egon og Jungledyret Hugo.

I alt er årets Polka Verner Legat på Danmarks Smukkeste Festival på 244.200 kr., som altså deles mellem de to modtagere. Pengene kommer fra salg af VIP-billetter til festivalen, som dobler beløbet op. I år altså til et nyt rekordbeløb.

Alligevel lader det til, at bobslæden blot er et udtryk for umiddelbar kådhed. Østergaard trækker i hvert fald i land:

Nej, jeg skal lave Cirkus Nemo til næste år og der kan hurtig for brugt dem, retter Søren Østergaard hurtigt efter sin indledende kommentar om bobslæden.

Konen vil have en ny dør

Den anden legatmodtager, Flemming Quist Møller, er mere beskeden.

Jeg skal forsætte med at leve som en fri kunstner, og så har min kone har ytret ønske om en ny dør, da det trækker lidt fra den gamle, siger han.

Polka Verner Legatet er Danmarks Smukkeste Festivals opmuntringslegat til personer der har gjort en ekstra indsats for musik- og underholdningsmiljøet og prisen bliver overrakt til de to kunstnere af legatets to stiftere Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt.