Smukfest er klar med musikprogrammets sidste internationale hovednavn.
Et navn, som festivalens gennemsnitsgæst nok aldrig har hørt om.
Smukfest har i forvejen præsenteret hovednavne som Robbie Williams, Lewis Capaldi og Macklemore.
Tirsdag løfter festivalen for sommerens sidste internationale hovednavn: Den britiske rapper Dave.
Dave, der for nylig spillede i Royal Arena i København og er kendt for sange som 'Location', 'Raindance' og 'Sprinter', vækker nok mest genkendelse hos den yngste del af publikum.
Her er spørgsmålet, hvor godt han vil passe ind på Smukfest, hvor publikum i gennemsnit er i slutningen af 30'erne.
Ud over Dave føjes danske navne som Blæst, Burhan G og Dizzy Mizz Lizzy til programmet, der indtil videre er opdelt således:
Onsdag er hovednavnene Robbie Williams, Lukas Graham og Artigeardit.
Torsdag spiller navne som Lewis Capaldi, Simon Kvamm og Saveus.
Fredag spiller Dave, Kesi og genopståede Hej Matematik.
Lørdag spiller Macklemore, Morten Breum og The Minds of 99.
Søndag byder blandt andet på gode gamle Gnags.
