Boede verdensstjernen Shakira på Bahamas eller i Spanien fra 2012 til 2014? Det er et altafgørende spørgsmål i en sag om skattesvindel for mere end 100 millioner kroner.

Den offentlige anklager i Barcelona har fredag rejst tiltale mod sangerinden, der er gift med den spanske fodboldstjerne Gerard Pique fra FC Barcelona.

Ifølge El Pais er Shakira anklaget for at have opgivet til skattemyndighederne, at hun boede på Bahamas fra 2012 til 2014. Angiveligt for at spare skat, skriver den spanske avis.

Men den forklaring tror den offentlige anklager altså ikke på.

Shakira er kendt for sit vilde sceneshow, når hun turnerer verden rundt. Her optræder hun i Mexico City i oktober i år.
Shakira er kendt for sit vilde sceneshow, når hun turnerer verden rundt. Her optræder hun i Mexico City i oktober i år. Foto: RODRIGO ARANGUA
Vis mere

Tværtimod mener anklageren, at hun har boet i Spanien i de pågældende år.

Hun er anklaget for at have snydt for det spanske skattevæsen for 14,5 millioner euro (108 millioner kroner).

Shakiras advokater oplyser ifølge El Pais, at hun ikke har nogen kommentarer til sagen.

Den colombianske sangerinde har i mange året dannet par med fodboldstjernen Gerard Pique, der har været en profil på det spanske landshold og hos sit klubhold, FC Barcelona.

De skal nu bevise, at hun har opholdt sig udenfor Spanien i mere end halvdelen af året i de tre år, der er tale om.

Foruden Shakira er en advokat i New York også tiltalt i sagen for at hjælpe Shakira med at skabe et puslespil af selskaber, der har angiveligt har hjulpet hende med at begå skatteunddragelse.

Shakira er dermed blevet en del af en eksklusiv klub af verdensstjerner, der er blevet anklaget for skattefusk af de spanske myndigheder.

Listen tæller blandt andet Lionel Messi, Rafael Nadal og og Cristiano Ronaldo.