Elvis har som bekendt 'left the building' for snart 40 år siden. Måske derfor han lørdag aften havde meget svært ved at finde frem til Herning i Midtjylland. For som en vaskeægte stjerne - og det er/var han jo - ankom Elvis næsten tre kvarter forsinket til aftenens ’Elvis in Concert’ i Herning. Ikke engang selveste Priscilla Presleys tilstedeværelse i hallen kunne lokke eksmanden til Heden.

Mrs. Presley turnerer for øjeblikket sammen med The Czech National Orchestra, der akkompagnerer digitalt restaurerede gamle filmoptagelser af Elvis’ sang. Der er flest optagelser fra hans sene, hvide catsuit-periode fra cirka 1969 og frem til hans død i 1977, og altså forholdsvis få optagelser fra dengang, Elvis rent faktisk var kongen af rock’n’roll.

Titlen ’The Wonder of You’ hentyder til det ene af to album, hvor The London Symphony Orchestra akkompagnerer gamle Elvis-optagelser.

Allerede fra begyndelsen var lørdagens ’The Wonder of You’-show ramt af et par store tekniske uheld. Elvis’ stemme forsvandt to gange. Tredje tekniske uheld kom, da de gamle filmstrimler forsvandt fra storskærmen, selvom Elvis ellers sang ’Don’t’.

Det er ikke første gang, Elvis optræder in absentia, men det er første gang Priscilla viser sig på scenen og gulvet et par gange i løbet af showet. Blandt andet for at hilse på publikum.

Afhængig af temperament kan man kalde det kundepleje i forretningen Elvis Presley Enterprises (Elvis var verdens 40. mest indtjenende kunstner sidste år), eller et uhøjtideligt møde mellem kvinden, hvis liv en gang for alle er knyttet til The King, og mennesker, der for nogles vedkommende har dedikeret store dele af deres liv til hans musik.

Uhøjtideligt, som da hun spurgte ’Aalborg, is that close to Denmark?’, ’Silkeborg, is that Singapore?’

Første tekniske uheld kom, da Kongen forsvandt i ’Burning Love’, måske var han taget til Randers for at besigtige kopien af Graceland, måske trængte han til en burger, under alle omstændigheder direkte pinligt. En træls start, for nu at sige det på jysk.

Og da han endelig kom i gang, var der tydelig støj på den restaurerede vokal, det lød som en slags digital forvrængning. Og som om, det ikke var nok, havde det tjekkiske symfoniorkester svært ved at følge sangeren i den gamle optagelse.

Først med det tredje nummer, ’Steamroller Blues’ var der pur og ren lyd på The Kings guddommelige vokal. Som jo er det, det hele handler om. Og som er årsagen til, at Elvis stadig dyrkes i sit 40 års dødsår.

Og det var så også her, man første gang mærkede en snert af Elvis-maniaen – indtil et nyt teknisk uheld, hvor Elvis stemme forsvandt. Og blev væk i en 20 minutter lang pause.

Men netop som frustrationen havde passeret stadiet ’begyndende’ på vej mod ’rødglødende’ vrede, og ordet skandale havde fundet vej til pc’en, lød det første anslag på stortrommen til ’Fever’, og dermed fulgte en næsten fejlfri koncert.

Med ’You Gave Me a Mountain’ direkte over en af overtegnedes favoritter, hans cover af Dusty Springfields ’You Don’t Have Say You Love Me’ fra det legendariske dinnershow i Las Vegas, som er forevigt i filmen 'Elvis in Concert'.

Og videre i balladerne ’Just Pretend’ og en 'larger than life' version af The Rigtheous Brothers' ’You’ve Lost That Loving Feeling’. Og, ja, de kom som store flydere på Elvis Presley Boulevard i Memphis, ‘Can’t Help Falling in Love’, 'In the Ghetto' og gospelsangene ’How Great Thou Art’ og ’Bridge Over Troubled Water’.

Gospel? Ja, i denne version synger Elvis Simon & Garfunkels klassiker med lidelse og patos, som ville han anråbe de højere magter om en bro, der kunne føre ham ud af den deroute, som han inderst inde godt vidste, ville ende hans liv.

Det var dér, man måtte konstatere, at hverken tekniske problemer eller et dødsfald for næsten 40 år siden kan dræbe magien eller den grænseløse storhed  i Elvis’ vokal – bakket op af det tjekkiske symfoniorkester

Der blev skruet op for rocken i anden afdeling med versioner af ’Don’t Be Cruel’, ’That’s All Right’ og 'Heartbreak Hotel’ – måske fordi der også blev skruet op for lyden, virkede det som om, der var en mere organisk sammenhæng mellem orkester, Elvis og det visuelle, forholdsvis ambitiøse videoshow. Måske fordi mange klip var fra hans vellykkede 1968 NBC comebackshow.

Som koncerten toner ud med en version af 'American Trilogy', som tog Elvis al blodet, der flød i den amerikanske borgerkrig, på sine skuldre og en følelsesladet 'If I Can Dream', kan man mene meget om tekniske problemer.

Man kan mene, at arrangementet virker corny og meget business i sin pænt sagt uvirkelige fastholdelse af billedet af et lykkeligt ægteskab, der allerede var dødsdømt, da det blev indgået i 1967, og som reelt kun rummede et anstrøg af ægte kærlighed omkring Lisa Maries fødsel.

Man kan mene, at det tjekkiske orkester indimellem løb så stærkt, at Elvis i sin himmel havde svært ved at følge med.

At koret lød næsten ligeså sjælfyldt som en gennemblødt bakke pommes frites udenfor Jyske Bank Boxen.

At der var åbenlyst store problemer med synkroniseringen af videoer og Elvis' sang.

Men når man hører ham farve ’Love Me Tender’ hjerterød og rulle sit fulde spekter ud i 'Suspicious Minds'. Ja, så husker man, at et show som denne lørdag aften, er det nærmeste, man kommer en livekoncert med den første og den største rockfortolker, verden har set og nogensinde kommer til at se.

Og så må Priscilla for min skyld gerne tjene til sit næste ansigtsløft på showet. Bare hun husker en computer, der virker, næste gang.

'The Wonder of You: Elvis in Coincert', Jyske Bank Boxen, Herning, lørdag aften