Malende hymner om kvinder i black metal-t-shirts, californiske byer, horrorforfattere, sumpvæsner og saxofoner. Velkommen til The Mountain Goats’ nyeste udspil.
Bag det sære bandnavn, The Mountain Goats, gemmer den unikke sangskriver John Darnielle sig. Under dette pseudonym har han udgivet omkring 40 (!) EP’er og albummer siden 1991. ’Heretic Pride’ er det nyeste skud på stammen, og det er endnu en lækkerbisken fra geniet, hvis hjerne tydeligvis sprutter af musik.Og lad det være sagt med det samme: du skal være musiklytter af den slags, der bider mærke i sangteksterne, før du vil få det optimale ud af Darnielles krøllede musikalske univers. Musikken er nemlig som sådan ikke revolutionerende i sig selv – der trækkes på traditionelle folk-melodier – det er Darnielles tekster der hæver foretagendet over mange af kollegaerne.
Det er svært at vurdere ’Heretic Pride’ ud fra Mountains Goats’ andre udspil, da antallet af disse er komplet uoverskueligt, derfor giver det mest mening, bare at anbefale udspillet, og fremhæve dets højdepunkter. Tag fx den rastløse åbner, ’Sax Rohmer #1’, der sammen med den sitrende landevejshymne, ’San Bernardino’, sætter albummet på skinner.
I ’New Zion’ og ’September 15th 1983’ eksperimenteres der med reggae, der lyder som The Police på en god dag, ’Lovecraft in Brooklyn’ er nærmest hidsig rock, mens ’Tianchi Lake’ er en utrolig smuk ballade, hvor Darnielle låner melodien fra Bob Dylan’s ’My Back Pages’, samtidig med at han filosoferer over noget så simpelt som vand.
Det er som sagt især teksterne, der er en verden for sig selv, hvilket titler som ’How to Embrace a Swamp Creature’ og ’Marduk T-Shirt Men’s Room Incident’ bør bevidne. Med andre ord: Hvis du leder efter en skæv og interessant sangskrivereksistens, så prøv med The Mountain Goats alias John Darnielle.
