Rockgruppen Simple Minds fejrer 40 års jubilæum med nyt album og koncert bl.a. i Danmark. BT fortæller gruppens historie. Det begyndte med mors cigaretpakke.

‘Don’t you (Forget about me),’ sang Simple Minds' Jim Kerr i gruppens største hit i 1985 - og sådan blev det. De færreste, der har lyttet til pop eller rock i og efter 80erne, har glemt Glasgow-gruppen.

De begyndte som punkere for præcis 40 år siden, men kom senere hele vejen rundt i rockspektret.

Meget snart udsender gruppen - der alle årene har bestået af en grundstammen Jim Kerr og guitarist Charlie Burchill - deres 17.album og optræder i Vega i København d. 20. februar med en af deres utallige danske koncerter.

BT har talt med Jim Kerr i telefonen i hjemmet i London om hans rejse fra punker til rockstjerne, der solgte mere end 70 mio. plader og optrådte side om side med kunstnere som U2 og David Bowie.

De store rockhistorier fødes meget ofte på samme måde som historien om mennesket bag … af en mor. Det var Elvis’ mor, der købte hans første akustiske guitar. Det samme med Bob Dylan. Og med Bruce Springsteen. Og med Charlie Burchill i Glasgow.

»Ja, uden sammenligning overhovedet,« siger Jim Kerr, 58, med et grin i telefonen.

»Charlie og jeg har kendt hinanden siden otteårsalderen. Vi boede i samme gade i Glasgow. Og det var faktisk Charlie’s mor, der købte hans første guitar for nogle penge, hun vandt i en konkurrence, der kørte på skotske cigaretpakker dengang,« siger Kerr, og tilføjer:

»Jeg ved godt, at det ikke er ret rock’n’roll, men hvis du beder mig nævne, hvem der har størst indflydelse på Simple Minds’ karriere, må jeg nævne vores forældre. De gav os styrken og selvtilliden.«

Simple Minds skulle igennem en periode som tidstypisk punkband og Bryan Ferry- og Bowie-inspirerede artrockere, for senere at blive mere elektroniske med synthezisere og en mere poppet lyd. Før de endelig brød igennem med to af 80ernes vigtigste britiske rockalbum, ‘New Gold Dream- (81-82-83-84)' og 'Sparkle in the Rain'. - og ikke mindst singlen ‘Don’t You (Forget About Me)’.

Siden er det gået ned og op. Op gennem firserne og første halvdel af 90erne fyldte de stadions verden over. Nu handler det om mindre arenaer, men det er nærmest kun blevet sjovere at være Simple Minds med tiden, siger Kerr.

Han har været gift to gange, første gang med Chrissie Hynde med hvem han har datteren Yasmine. Der i øvrigt er ‘skyld i’ i en af de helt store rockhymner, ‘I’ll Stand by You’, som mor Hynde - sammen med et par andre komponister - skrev til The Pretenders med sin datter i tankerne.

Forleden spiste Kerr middag sammen med 32-årige Yasmine.

»Det er fyrre år siden, Charilie og jeg spillede vores første koncert. Jeg talte med min datter om min karriere. Det er absurd. Dengang vi begyndte, var vi inspireret af Bryan Ferry og David Bowie. De havde været i branchen i seks år. Nu sidder jeg og taler om 40 års jubilæum. Der var ingen rigtig gamle drenge i rock dengang, jeg begyndte - bortset fra den oprindelige bluesmusikere. Det er meget underligt at tænke på,« siger Kerr.

»Nogle spørger mig, hvor jeg bliever ved. Jeg behøver det ikke, mener de. Jeg går ud fra, at det, de mener, er, at jeg har tag over hovedet - og et spisekammer fuld af pasta. Men vi gør det jo af samme grund, som de der bluesmusikere, der spillede for den næste whisky. Fordi vi lever for det. Det er det, vi er - musik. Det er vores identitet. Der er stadig en masse i mig, der vil ud. Derfor bliver vi ved med at udsende albums, selvom pladesalget er dødt,« siger Jim Kerr.

Du guitarist Charlie Burchill har arbejdet sammen i 40 år. Hvordan holder I hinanden ud?

»Vi har det rigtig godt sammen - men vi er også meget forskellige, han er musiker, jeg er ordmenneske. Udfordringen for os som i alle andre bands er turneerne. Vi har ikke weekender eller afspadsering. Men pointen for os er nok, at vi aldrig ses, når vi ikke er Simple Minds. Det er sundt, tror jeg,« Jim Kerr.

Uanset hvilken musikalsk stilart, Simple Minds har forsøgt sig i, har de altid haft en særlig lyd. Med en klar keltisk folk-tone et eller andet sted i musikken, ligesom deres gode venner Big Country - efter denne skribents mening. Det ved Jim Kerr ikke helt, hvad han skal mene om.

»Det er interessant. Vi er selvfølgelig skotter, men det kvarter, vi voksede op i i Glasgow, ligner mere Detroit end det skotske højland. Der var ingen folkemusik. Vi vidste, hvad det var, men afviste det og lyttede til punk. Men det er rigtigt, at der er en dna i os, en søgning mod ånd og en inderlighed som gælder i megen skotsk musik. Det ved jeg nu,« siger Jim Kerr, og tilføjer:

»Min vokal og Charlie’s guitar har givet Simple Minds et særligt sprog. Alle de store kunstnere har deres eget sprog både musikalsk og lyrisk. Det gennemgår bare forskellige dialekter gennem tiden. Springsteen tænker du på veje og det amerikanske heartland. Tænker du på Bob Dylan er der en særlig sproglig identitet. En ånd. Abba havde det sikkert også. Uden nogen sammenligning med de nævnte overhovedet, tror jeg også Simple Minds har en særlig ånd.«

Fakta: Simple Minds

 

Simple Minds er et skotsk rockband, dannet i 1978 i Glasgow. De er bedst kendt for deres populære sang 'Don't You (Forget About Me)' fra filmen 'Breakfast Club' (1985), der var med til at gøre gruppen verdenskendt. Fra starten af 1990erne gik bandet fra at spille new wave til at spille sange med mere politisk indhold.

Ud over Jim Kerr (vocal) og Charlie Burchill (guitar) udgør Mel Gaynor (trommer) på nuværende tidspunkt selve kernen i bandet sammen med Ged Grimes (bas) og Andy Gillespie (keyboard). Jim Kerr og Charlie Burchill de eneste tilbageværende medlemmer af den originale besætning fra slutningen af halvfjerdserne.

Da Simple Minds stod på berømmelsens tinde i midt-80erne var det med en stor stadionlyd og som tidens nærmeste konkurrent til U2. Gruppen eksperimenterede dog med mange forskellige udtryk i begyndelsen.