Endnu et 40 års jubilæumsorkester i byen, og dette her ville – og fik – festen for fulde blæs – havde der været plads i et proppet Vega, havde det sgu nok udviklet sig til dans

For anden gang på blot fire dage kom et 40 års jubilæums band forbi København. Forleden var det Toto, som forspildte en oplagt mulighed for at spille op til det ultimative lørdagsparty i Forum. Fire dage senere var det så skotske Simple Minds, som fattede det og gjorde tirsdag til lørdag aften i Vega.

Den 17. januar var det 40 år siden, Simple Minds spillede karrierens første koncert hjemme i Glasgow. Det er blevet til tyve studiealbum i de år, og det seneste af slagsen, ”Walk Between Worlds”, som udkom for et par uger siden, understreger, at Simple Minds stadig kan det dér med den efne symbiose af iørefaldende synthpop og hårdtslående firserblæsende arenarock hymner.

Koncerten i København var den sidste på en kort turné, hvor bandet har præsenteret det nye album i sin helhed – de otte numre lagt i en sandwich mellem først fire ældre sange og siden otte klassikere til at runde af med.

Vega var udsolgt til et punkt, hvor man stod og så småt misundte de så meget omtalte sardiner i dåse deres bevægelsesfrihed, men det var vitterlig et mindre irritationsmoment, og såvel klassikerne som – og det er nok så vigtigt – sangene fra ”Walk...” blev modtaget med kyshånd, fællessang og de træk med træbenet, der nu engang var levnet plads til.

Fuldt ud rimeligt.

De nye sange som ”The Signal And The Noise” og det vældige titelnummer – en bannersvingende hymne med et vingefang som en kongekondor på steroider – er stilistisk en skamløs men effektiv tilbagevenden til 80er klassikere som ”Don’t You Forget About Me” og aftenens to højdepunkter ”Someone Somewhere In Summertime” og ”Sanctify Yourself”. Men det virker, folkens!

Der var faktisk kun ét kritikpunkt. Nemlig at Simple Minds af årsager, som tilføjer begrebet ”uransagelige” helt nye dimensioner, havde valgt at indlemme to (heldigvis befriende korte) interview på scenen. En herre mødte i et par ombæringer op og stillede de to tilbageværende stiftende medlemmer i bandet, sanger Jim Kerr og guitarist Charlie Burchill inkvisitoriske spørgsmål som ”kan I huske da I spillede i København første gang?” og ”nå, hvad siger I til, at I efter 40 år skal på endnu en verdensturné?”

Jamen, der burde da være en pris for den slags spørgsmål. Om ikke andet så en pris på interviewerens hoved.

Nå, hul i dét (!). Seancen var som nævnt nådigt kortvarig og slog stort set ingen huller i det momentum og den fest, som dette veloplagte foretagende – selv med otte nye numre i sættet – leverede her. Så trods det malplacerende indslag får Simple Minds lov at beholde de fem stjerner.

Lyden var i øvrigt fremragende i Vega, og trommeslager Cherisse Oseis benhårde beats arrangerede, som det sig hør og bør i denne genre, publikums indvolde op mod de kollektive rygsøjler, før du kunne nå at sige ”hjertestarter”.

Jim Kerr er så stadig en glimrende sanger og frontmand, og stoltheden over det, hans band har opnået på de fyrre år, lyste ud af ham aftenen igennem.

Og hvilken herlig aften. Simple Minds. Simpelthen. Kom snart igen...

Simple Minds, Store Vega, tirsdag aften

Dem spillede de:

I Travel
Celebrate
Love Song
This Earth That You Walk Upon

Magic
Summer
Utopia
In Dreams
The Signal and the Noise
Barrowland Star
Walk Between Worlds
Sense of Discovery

Waterfront
Someone Somewhere in Summertime
The American
New Gold Dream (81-82-83-84)

Ekstranumre

Sanctify Yourself
Alive and Kicking

Dirty Old Town
(Ewan MacColl cover)
Don't You (Forget About Me)