Sheeran indrømmer på scenen: 'Jeg var bange'
Lørdag aften var han for første gang på scenen efter den seneste uges polemik.

Lørdag aften var han for første gang på scenen efter den seneste uges polemik.

Ed Sheeran har været bange for publikums reaktion – i så høj grad, at han har ændret på sceneopsætningen på sin igangværende tour.
Det fortalte han selv på scenen, da han lørdag aften optrådte for første gang efter den seneste uges kæmpe polemik omkring musikerkollegaen Macklemores eksklusion fra turneen.
»Jeg vil være helt ærlig over for jer,« sagde Ed Sheeran ifølge Consequence:
»Jeg vidste ikke, hvordan det her publikum ville være. Jeg vidste ikke, om jeg ville få ting smidt efter mig.«
Og så forklarede han, at han derfor til lørdagens show i Philadelphia havde fjernet den ekstra scene, der tidligere har stået ude blandt publikum, hvorfra han ellers har spillet flere sange.
»Jeg fjernede den, fordi jeg var bange for, hvad der ville ske, hvis jeg stod ude midt i det hele. Det vil jeg gerne indrømme.«
Efter at samtlige opvarmningsbands, deriblandt danske Lukas Graham, i løbet af ugen trak sig fra Loop-turneen i protest mod behandlingen af Macklemore, var der lørdag ingen erstatninger.
Det var en skrabet udgave med kun den britiske superstjerne.
Ed Sheeran havde dog fået fat i et andet backingband i stedet Beoga, der også trak sig.
Indledningsvist indrømmede musikeren i øvrigt, at han havde begået fejl og kom også med en klar udmelding balladens kerne. Læs mere om det HER.