Tim Christensens fjerde soloalbum er ikke bare hans bedste. Det er ét af danskrockens bedste.
I år kommer julen tidligt. Og den kom under dæknavnet 'Tim Christensen And The Damn Crystals'.Sådan hedder Dizzy Mizz Lizzy-sangerens fjerde soloplade, der udkommer fredag. Og det kan være svært at fatte, hvor fed, dén er.
Endelig har Tim (efter DML) fundet et band, der helt og holdent forstår hans musikalske drømme, der kan være ligeså syrede, som de er poppede.
Og for med det samme at udfordre, lægges der for med den mere end 11 minutter lange maratonrocker 'The Damn Crystals' - der med sine tre forskellige afdelinger og ligeså mange temposkift lyder som en blanding af en våd popdrøm, Velvet Underground og en mareridts-version af Abbey Roads side to.
Hvis man spørger musikbranchens pengemænd, kunne Tim ikke have valgt en mere upassende indledning på et nyt album - total uprofitabelt.
Og netop derfor totalt skønt. Og samtidig en klar besked om, hvad vi har i vente.
På 'Tim Christensen And The Damn Crystals' handler alt nemlig om de lyde og toner, som musikprofessoren Tim Christensen hører inden i sit hovede.
Og hvis man holder sig oprejst hele vejen frem til titelsangens hvidstøjs-crescendo, bliver man belønnet med den ene perfekte popsang efter den anden.
Således er 'I'll Let You Know', 'Happy Ever After' og 'Million Miles' intet mindre end nogle af de bedste pop/rocksange, jeg nogensinde har hørt - Og jeg har hørt rigtig mange.
Men Tim Christensen tager ikke til takke med 'bare' at skrive iørefaldende sange.
Hele vejen igennem krydres kompositionernes gennemarbejdede kerne nemlig med tostemmige guitarforløb, Tims egen harmonivokal og konstant udfordrende breaks, der uden at true sangen flow, hele tiden minder os om, at vi er i audiens hos en sand mester og musikelsker.
Og hvis man så er et total utaknemmeligt lille skarn og stadig vil brokke sig, så kunne man efter små 40 minutter spørge sig selv: hvor er den nye 'Right Next to the Right One'.
Men også her er Tim allerede kilometer foran 'haderne'.
Sidste sang på albummet er nemlig den intet mindre end geniale ballade 'Never Be One Until We're Two', hvor Tim ikke alene matcher sin successang, som også Celine Dion har indspillet.
Med ord, toner og hjertesmeltende vokal sætter han simpelthen kronen på et værk, der meget let kan blive hans karrieres bedste.
