Præcis en uge efter triumfen ved årets DMA stod Marie Key lørdag aften på scenen i Vega.
Sidste lørdag modtog øjeblikkets varmeste danske popnavn seks DMA-statuetter. Her til aften må hun klare sig med seks stjerner fra BT.
For koncerten i Vega var en både magisk og medrivende messe for de heldige, der havde nået at få billet. Oven i det opsatte hår fik publikum endda en version af 'Ryg mod ryg' med besøg af Vesterbros egne sprogsprællemænd, Nik & Jay. Præcis som på Roskilde Festivalen for fire måneder siden. Præcis som dengang bragte Niclas og Jannik koncertbarometeret i nærheden af ekstase.
Allerede under opvarmningen, der blev leveret af Hannah Schneider, anede man, hvor det ville bære hen. Hun sang bl.a. en af årets mest velklingende og spændende danske popsange, sin egen ' Me Vs. I'. Synd at den talentfulde sangerinde og komponist ikke har ramt samme kommercielle guldåre som Marie Key. Måske fordi hun ikke synger på dansk.
Første tanke, da Marie Key og band præcis kl. 20.45 lagde fra land med bl.a. 'Uopnåelig': På bare de fire måneder er de blevet mere sikre på sig selv og det unikke udtryk. Om den helt specielle spænding og tænding under koncerten dengang på Arenascenen skabte en sitren og famlen hos Marie. På den gode måde. Måske. Her til aften var Key og det tre mand store band helt skarpe. På den endnu bedre måde.
Den kantede og på mange måder akavede Marie virkede mere kropsligt medlevende og nærværende i sine sange. Nogen Chaka Khan bliver hun dog næppe.
Det ville også være helt forkert. For det smukke med Marie Key er hendes charmerende og kejtede levering af de skønne sange med de mange præcise sprogsnit, finurlige og surreelt-poetiske ordguirlander. Lige så distancerende Marie Keys fremtoning kan virke, lige så stærkt insisterer hendes sange på at handle om noget vigtigt, essentielt. Kærlighed.
Det unikke - scoopet om man vil - er det lige så akavet sammensatte bands bands groovy levering. Som gør de nøgne sange endnu stærkere end på plade, hvis det ord stadig findes. To trommesæt og Maries musikalske sjælebror Andreas Sommer på keyboard og electronica - og en enkelt spade på et tidspunkt. Lige dér var det tæt på corny.
Lige så skrøbelige, Maries sange og snak mellem numrene kan virke, lige så sikkert er det: hun går ikke ned på trommer.
Marie Key er landet på den danske rockscene, næsten som en UFO midt mellem bas-tromme-guitar, Voice-pop og vrede mænd med mikrofoner. Og ja, apropos, hendes version af L.O.C.s 'Langt ude' er stadig mere nuanceret end hans egen, som den lød her til aften.
Sangene har en kerne af sangbarhed og umiddelbarhed - folk i Vega skrålede med - og stadig en eksklusivitet, der gør det meget svært at forstille sig 'Uden forsvar' spillet mellem steg og is ved onkel Tages fødselsdag i Middelkøbing forsamlingshus. Ikke at der er Noget Som Helst galt i det.
Under ekstranumrene kiggede jeg rundt i Vega. Store lykkelige smil, syngende, vuggende, smukke mennesker. Både under og på den harlekinternede balkon. Svært at beskrive bedre end som et magisk øjeblik. Hvor luften var ladet med den elektricitet, som kun musik kan fremkalde.
For Marie Keys egen og for hendes enorme publikums skyld håber jeg, at Key & Co. formår at fastholde og udbygge det nuværende momentum. Inden der går strategi, sponsorpleje, habsdog og Grøn Koncert i det hele. Tre nye sange blev spillet. Blandt andet den kildrende 'Fryser med dig'. Endnu bedre en ny shuffle med strandstols-feeling. Det lød spændende.
Key betyder nøgle på fremmedsprog. Nøglen til noget stort. Håber jeg.
