Ikke alligevel.

Verdensstjernen Sean Paul har med kort varsel aflyst sin kommende koncert i Stockholm.

Ifølge Aftonbladet sker det på grund af »personlige årsager«, at han ikke dukker op i den svenske hovedstad 17. februar næste år.

Det var ellers så sent som i november, at den »eksklusive« koncert med dancehall-ikonet blev annonceret som »den eneste optræden i Skandinavien« (nej, intet besøg i Danmark i denne omgang).

Sådan bliver det altså ikke.

I stedet kan de fans, der havde købt billet til koncerten på Hovet – hvor der er plads til omkring 9.000 koncertgængere – få deres penge tilbage.

Sean Paul har seneste været i Danmark i 2023.