Nephews koncert på årets Smukfest torsdag aften tog pludselig en uventet drejning, da en yderst feststemt kronprins Frederik cirka 00:25 midt under koncerten pludselig væltede ind på scenen.

Simon Kvamm var  netop under nummeret 'Worst/Best Case Scenario' igang med at afgøre en publikumskonkurrence, da hans kongelige højhed ville være med på scenen.

Nephew har en tradition for at afgøre, hvilken del af publikum der synger bedst med under koncerterne, og her fik kronprins Frederik lov til at fælde den endelige afgørelse.

Kronprins Frederik, der alllerede dukkede op backstage på årets Smukfest midt på eftermiddagen, valgte 'øst'-siden af publikum til stor jubel, og herefter fortsatte Nephew med nummeret 'Superliga'.

Se det fantastiske indslag i videoen her: