Hvad stiller man op, når ens kæreste bliver snuppet af en vaskeægte 'sukkermand' - sugardaddy.

Det spørgsmål stiller og besvarer Chief 1 alias Lars Pedersen på sin nye single, der blot hedder 'Sukkermand'.

Chief 1, der fornyligt fik det helt store internationale sangskriver-gennembrud med Ricky Martin-hittet 'Vente Pa' Ca', har skrevet og komponeret den nye sang. Og han synger og spiller selv alle instrumenterne.

Chief 1, der startede karrien som medlem af rap-gruppen 'Rockers by Choice', er dog ikke helt alene.

Chief 1 er klar med ny single 'Sukkermand'
Chief 1 er klar med ny single 'Sukkermand' Foto: PR
Vis mere

Således leverer Jokeren en hurtig rap halvvejs henne i sangen. Og i videoen, som du kan se her, medvirker bl.a. DeniCe Puggaard, Dan Rachlin og ikke mindst Chiefs kæreste Gitte Mia Salling.

Og i forbindelse med den nye sang, der er tilgængelig overalt torsdag, siger Chief 1:

»Det er snart et år siden jeg udsendte mit debut album “Slip” et album som var en nødvendighed for mig at skrive og synge for at “ryste” en mørk periode i mit liv væk. Starte forfra og åbne et nyt kapitel i mit liv. Det er en nødvendigt engang imellem at lave mit eget , min egen ting, uanset om der er to eller 200.000 der digger det.

Her er Chief 1 (forrest) sammen med sin hiphop-gruppe Rockers by Choice.  Siden blev Chief 1, der i virkeligheden hedder Lars Pedersen, kendt som sangskriver, musiker, TV-dommer i 'Stjerne for en aften' og producer for en væld af danske superstjerner som Sanne, Bamse, Anne Dorte og Big Fat Snake.
Her er Chief 1 (forrest) sammen med sin hiphop-gruppe Rockers by Choice.  Siden blev Chief 1, der i virkeligheden hedder Lars Pedersen, kendt som sangskriver, musiker, TV-dommer i 'Stjerne for en aften' og producer for en væld af danske superstjerner som Sanne, Bamse, Anne Dorte og Big Fat Snake. Foto: Bent Midstrup
Vis mere

Om sukkermand-teksten siger Chief 1:

»Verden i dag handler mere og mere om at lashe sig selv og materielle goder. Mange ønsker at leve på første klasse, selvom det egentlig ikke kan lade sig gøre, og man virkeligheden slet ikke har råd. Og nogle gange er resultatet sugardating."

'Sukkermand' er tilgængelig på alle digitale platforme.