I sluthalvfemserne og starten af 00'erne var hun en af klodens allerstørste popstjerner, og ved søndagens Billboard Awardshow i Las Vegas viste Britney Spears, at hun i den grad ikke er færdig med at stå på en scene.

Iført rødt glimmerundertøj og knælange, ligeså postkasserøde læderstøvler indtog Britney Spears søndag nat dansk tid scenen i Las Vegas, hvor hun optrådte med et medley af nogle af popstjernens største hits fra de sidste 20 år.

Artiklen fortsætter under billedet.

Britney Spears modtog den specielle 'Millenial Award' ved søndagens Billboard Music Award.
Britney Spears modtog den specielle 'Millenial Award' ved søndagens Billboard Music Award. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Hits som 'Toxic', 'I'm a Slave 4 U', 'Womanizer' og et af de senere Britney-numre 'Work Bitch' var en del af stjernens medley, som dagen derpå bliver hyldet af flere internationale medier.

Med et hav af dansere på scenen, levede Britney Spears en energifyldt optræden.
Med et hav af dansere på scenen, levede Britney Spears en energifyldt optræden. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Britney har generobret sin poptrone, lyder det blandt andet, og underholdningsmediet E! News holder sig ikke tilbage, når de skriver: 'Britney Spears slagtede hele verden ved Billboard Music Awards 2016, og vi vil aldrig blive de samme igen.'

På Twitter bliver Britney også hyldet - i særdeleshed for sin velproportionerede krop og danseevner, der bringer flere minder tilbage til en ung Britney fra slut 90'erne.

Artiklen fortsætter under opslagene.

Anledningen til den spektakulære medley-optræden var til dels, at Britney Spears ved aftenens prisshow modtog den såkaldte 'Billboard Millenial Award', som er en pris, der anerkender en kunstners enestående karierre og indflydelse på musikindustrien. Kun Whitney Houston og Beyoncé har tidligere modtaget samme pris i henholdsvis 2012 og 2011.

Britney Spears leverede et spektakulært show iført meget lidt tøj ved søndagens Billboard Music Awards.
Britney Spears leverede et spektakulært show iført meget lidt tøj ved søndagens Billboard Music Awards. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Britney Spears har siden 2013 haft et fast show i Las Vegas med titlen 'Piece of Me' og har ikke udgivet ny musik siden albummet 'Britney Jean' fra 2013.

34-årige Britney viste sin veltrimmede krop frem under sin optræden.
34-årige Britney viste sin veltrimmede krop frem under sin optræden. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Britney Spears på den røde løber inden søndagens prisuddeling i Las Vegas.
Britney Spears på den røde løber inden søndagens prisuddeling i Las Vegas. Foto: NINA PROMMER
Vis mere