Francis Buchholz, bedst kendt for sin tid i det tyske rockband Scorpions, er død.

Den tyske musiker gik bort torsdag 71 år gammel efter at have kæmpet mod kræft, oplyser hans familie.

I et opslag på Francis Buchholz Facebookside, skriver hans hustru Hella og tre børn Sebastian Louisa og Marietta fredag:

»Det er med overvældende sorg og tunge hjerter vi deler nyheden om, at vores elskede Francis i går døde efter en privat kamp mod kræften. Han forlod denne verden fredeligt, omgivet af kærlighed.«

De skriver videre at deres 'hjerter er knuste' og takker samtidig hans fans for deres loyalitet og kærlighed.

Francis Buchholz var med i Scorpions storhedstid fra 1973 til 1992 og spillede senere sammen med et andet tidligere medlem Michael Schnker under navnet 'Temple of Rock'.

Scorpions er kendt for hits som 'Rock You Like A Hurricane' og 'Wind of Change'.