Små tre år efter højresvings-tragedien, der kostede kæresten livet, er Saybias forsanger Søren Huss tilbage. Sørens første soloalbum "Troen & Ingen" udkommer 18. oktober

Der var ikke nogen, der vidste hvorvidt Søren nogen sinde ville synge igen - mindst af alt Søren selv.

Men efter nogle års tænkepause, hvor Søren har brugt masser af tid sammen med datteren Ronja, der blev såret i den tragiske trafikulykke, har Saybia-stjernen genfundet stemmen og kreativiteten.

Dét er blevet til 11 nye sange, der af pladeselskabet beskrives som "smukke, rørende og dybt personlige".

Den første single "Et Hav Af Udstrakte Hænder" (Saybias fans?) kan allerede fra i dag (mandag) høres i radioen. Og resten udsendes som sagt 18. oktober.

Og hermed er det ikke slut med de gode nyheder for Huss-fans

Således drager  sangeren på en lille miniturné med det nye materiale.

Og der kan allerede købes billetter til disse koncerter:

18. november: Odense, Magasinet - www.billetnet.dk
25. november: Aalborg, Studenterhuset, www.billetlugen.dk
26. november: København, Vega, www.billetlugen.dk
27. november: Århus, Voxhall, www.voxhall.dk

På både album og til koncerter bruger Søren Huss disse musikere:

Guitar: Jeppe Kjeldberg
Tangenter: Christoffer Møller
Bas: Morten Jørgensen
Trommer: Jesper Elnegaard