Sanne Salomonsen og Marie Bergman har næsten kun mandlige konkurrenter i deres delfinale i næste års svenske Melodifestival.
Sanne Salomonsen og Marie Bergman har næsten kun mandlige konkurrenter i deres delfinale i næste års svenske Melodifestival.

Den danske sangerinde Sanne Salomonsen smed lidt af en bombe mandag formiddag:

Hun deltager i næste års Melodi Grand Prix.

Det er dog ikke Danmark, den albumaktuelle Salomonsen vil forsøge at repræsentere i Østrig næste år - men derimod vores naboland Sverige.

Sammen med Marie Bergman stiller Sanne Salomonsen op i næste års svenske Melodi Grand Prix, Melodifestivalen, med nummeret 'Nonetheless'. Det kom frem, da SVT mandag formiddag præsenterede artisterne til næste års musikkonkurrence.

En afsløring som Aftonbladets musikekspert Markus Larsson betegner som "en stor overraskelse".

De to sangerinder deltager i den anden delfinale ud af fire, som foregår i Malmø den 14. februar næste år. Her skal de dyste mod seks andre bidrag om to finalepladser.

Det er anden gang, at Sanne Salomonsen er med i det svenske Melodi Grand Prix. I 2005 opnåede hun en syvendeplads med nummeret 'Higher Ground'. Til gengæld har hun aldrig deltaget i Melodi Grand Prix herhjemme.

sanne

Sanne Salomonsens duetpartner, Marie Bergman, har vundet det svenske Melodi Grand Prix hele tre gange og har en sjetteplads som sin bedste placering ved Det internationale Melodi Grand Prix.

Næste års internationale Melodi Grand Prix afholdes i Wien i Østrig, efter Conchita Wurst vandt i Danmark tidligere i år med Bond-balladen 'Rise Like a Phoenix'.

Danmarks deltager udvælges én uge inden, Sanne går på scenen i Malmø, nemlig den 7. februar.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.