Sia er bedst kendt for sin fantastiske sangstemme, men hun har igennem årene også gjort sig bemærket på andre fronter.

Foruden tidligere at have skjult sin identitet bag store parykker og have talt åbent om sit stofmisbrug, så afslører sangerinden nu, at hun lider af en neurologisk sygdom.

'Hey, jeg lider af kroniske smerter, en neurologisk sygdom, Ehlers Danlos, og jeg ville bare sige til dem af jer, der har smerter, hvad end de er fysiske eller psykiske, Jeg elsker jer.'

Sådan starter den 43-årige sangerinde sit opslag, som hun har lagt ud på det sociale medie Twitter.

Sia, som man bedst kender hende, gemt bag en kæmpe paryk. Heret billede fra en optræden i 2016. / AFP PHOTO / Josh Edelson
Sia, som man bedst kender hende, gemt bag en kæmpe paryk. Heret billede fra en optræden i 2016. / AFP PHOTO / Josh Edelson Foto: JOSH EDELSON
Vis mere

'Livet er fucking hårdt. Smerte er demoraliserende, og du er ikke alene,' slutter hun.

Sygdommen, som sangerinden lider af, er opkaldt efter en dansk læge, som hed Edvard Ehlers, samt en fransk læge, som hed Henri Danlos. De beskrev i starten af det 20. århundrede patienter, som led af en kombination af hudforandringer og hypermobilitet i leddene ifølge Sundhed.dk.

Ehlers Danlos syndrom er en bindevævssygdom, som kan gøre, at man har øget bevægelighed, hyper-elasticitet i huden, vævsskørhed og tendens til blødninger, og det er nogle af de symptomer, som sangerinden har lidt under.

Det er dog ikke kun den neurologiske sygdom, som Sia har skullet overvinde. Hun kunne for nylig fejre sit niende år som ædru, efter hun kom ud af sit misbrug af smertestillende medicin og alkohol.

Hun siger, at hun ikke vidste, hun var alkoholiker.

Til mediet Billboards lukker hun op om den svære periode i sit liv:

»Jeg var virkelig ulykkelig, og jeg blev bare mere og mere syg.«

Sia har i sit professionelle liv haft stor succes og har skrevet sange til Rihanna og Beyoncé, og så har hun også været til at skrive danske Oh Lands nummer 'Green Card'. Et af Sias egne hit, der blev en succes, var sangen 'Chandelier'.