Mikael Elkjær alias Spejderrobot er tilbage med sit andet album, som er en mere klippeklistret og dyster affære end den to år gamle, roste debutplade.

I 2008 trådte Spejderrobot Mikael Elkjær ind i den danske elektroniske musiks elite med debutpladen ’Falder baglæns ind i igår’, der tog navne som Autechre og Boards of Canadas eksperimenterende strukturløse udtryk og fordanskede dem.

Sangene med de kryptiske titler var instrumentale, og det er de stadig på opfølgeren, ’Manden med de usynlige hænder’, nu er de blot snarere åbenlyst politiske (se listen til højre) frem for gådefulde.

De ni numre er – ifølge Elkjær selv – blevet til i en mørk kælder i Flæsketorvets dyb, og foruden kommentarerne til Danmarks tilstand i sangtitlerne, er tonerne da også blevet noget mere dystre, end det var tilfældet på debuten.

Flere steder minder den dunkle stemning (sikker ubevidst) om den, Frithjof Toksvig og Mikael Simpson lagde for dagen på deres ’Vi sidder bare her’-samarbejde med Jørgen Leth.

Sangene er bygget op omkring diverse lydeffekter og instrumentsamples, som venner og bekendte har indspillet, hvorefter Spejderrobotten har klippet dem fra hinanden, ændret tempi og kørt dem igennem effektmaskinen.

Af samme årsag føles ’Manden med de usynlige hænder’s udtryk i længden nærmest for gennemarbejdet (det har taget omkring halvandet år at færdiggøre disse ni sange), og derved savner man lidt den spontane og umiddelbare legesyge, der gjorde debuten til en succes.

Tangerer industrial

Man kastes ellers fra ind i det mørke univers via ’Der er krabbens bevægelser, og der er togets’, der starter afdæmpet, men udvikler sig ildevarslende med et slæbende beat tilsat lyden af Elkjærs døende mormors respirator, mens ’Tifingerfascisme’ ligeså pulserer faretruende.

Men Spejderrobot er allerbedst, når han ikke lægger fingre imellem i forsøget på at kreere sin mørkeste musik til dato. Tag bare titelnummeret, der er bygget op omkring en sørgmodig cello eller afsluttende ’Arabisk maskinoversættelse’, hvis vrede udtryk tangerer industrial.

’Manden med de usynlige hænder’ er et kort, kontant og fokuseret værk, men det føles også en anelse for konstrueret – fortænkt vil nogen nok kalde det – og som nævnt savner man noget af den legesyge, der prægede ’Falder baglæns ind igår’.

Men det betyder nu ikke, at her ikke er tale om et vellykket værk. Blot et mindre eventyrligt et end man havde håbet.

Tirsdag den 25. maj lægger Spejderrobot musik til Carl Th. Dreyers stumfilmsklassiker ’Jeanne d’Arcs lidelse og død’ i Cinemateket i København, og den 2. juni er han på programmet til Distortion-festivalen, ligeledes i København.