Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
På det seneste har Ryan Adams’ kurs virket noget slingrende. Med hans 1 : 1 coverversion af Taylor Swifts ’1999’-album som det mest besynderlige. Men i det store hele er det nye ’Prisoner’, Adams, når han er bedst. Det er produceret (og lyder) som Springsteen lød i perioden omkring ’Human Touch’ – luftigt, impressionistisk, stemningsfyldt.
Vi er på en indre køretur langs med telegrafpælene på længslernes lange landeveje som f.eks. på den stemingsfyldte ’To Be Without You’. Men hørt over tolv numre, er Adams’ stilsikre greb om country/roots/rock-americana som en følelse langt mere imponerende end den melodiske tæft.
Numre som ’Breakdown’ og ’Tightrope’ er lidt for lempelige, så delikat de ellers præsenterer sig selv – godt hjulpet af medproducer Don Was, må man tro. Så er der mere skub i flyderen på titelnummeret 'Prisoner' f.eks. Apropos dén titel har Adams måske været en fange af sin egen succes i periode.
Han virker meget målrettet på sit nye album. Heldigvis. Verden har brug for fortællere af Ryan Adams karat.
Ryan Adams: 'Prisoner', nyt album, Universal 17.02.
