Nick Cave gjorde det såmænd glimrende med sit fritidsband Grinderman lørdag aften, meeen.
Cave var vanen tro i fin form og ganske god, men jeg har nu stadigvæk svært ved at se, hvad han egentlig vil med det Grinderman projekt. I og med de ganske enkelt ikke er synderlig væsensforskellige fra Caves hovedband The Bad Seeds.Som man kunne konstatere i Roskilde, så rummer Grinderman så nogenlunde de samme hypnotiske kvaliteter som Bad Seeds, selv om de sandt at sige larmer noget mere.
Alene dér kunne man så med nogen ret hævde, de havde tjent deres formål, da Roskilde 2008 indtil videre i den grad har trængt til et rock’n’roll spark i røven, som i en ideel verden måske ville være med til at give bookinggruppen så ondt i bagpartierne, at de blev nødt til at rejse sig og entre virkeligheden.
Alligevel var det åbenlyse spørgsmål, hvad Grinderman – så gode de ellers er - egentlig skal gøre godt for, når vi i forvejen har The Bad Seeds. Og da i særdeleshed da aftenens bedste nummer, det mageløst smukke ”Dream”, mere end nogen af de andre hujede til hymne-himlen af klassisk Bad Seeds.
Men selvfølgelig var det i orden. Det er Nick Cave nemlig altid
